KARL LARSEN
arten af Karl Larsens begavelse. I „Kvinder“ havde han samlet indtryk fra Kjøbenhavn, studeret kjøbenhavnske kvindetyper af ulige rangklasser, og hans iagttagelsesevne viste sig at være lige skarp, som hans evne til at føre disse menneskers udtryksmåde levende i pennen var iøinefaldende. I „Ære“ havde han valgt moderne tyske foreteelser til sit emne, forhold og begreber, der dannede en eiendommelig modsætning til de kjøbenhavnske interiører, men også her havde han skabt sikker og god kunst. Debuten var et træffende udtryk for den unge digters åndssmidighed, i hans trang og vilje til at leve sig ind i det menneskelige livs vekslende, forholdsbetingede former. Det samlende, bærende i denne trang, der vendte sig med så forskjellige emner, var øjensynlig en rent kunstnerisk glæde.
Karl Larsens næste arbeide viste, at denne hans glæde var af alsidig natur. Hans kunstnerøie speidede ikke bare rundt i samtidens nærmeste omgivelser. Det søgte med lige stor interesse til en skjønhed, der var fjern i tid og rum. „Den brogede bog“ (1891) bragte en række studier fra middelalderen, som poetisk og sproglig med rette vakte stor opmerksomhed. Dette Karl Larsens verk er betegnende for den nye fase, hvori realismen ved denne tid, begyndelsen af nittiårene, træder ind, for den skjønhedstrang den lidt grå nutidsdigtning havde vakt. Digteren gir sig her helt hen i en romantisk glæde ved fortidens sterke farver. Han øser af den skat, der gjemmer sig i middelalderens poesi, han går tilbage til folkevisernes og ridderromanernes tid. Men han opsøger den med realismens strenge krav til ægthed. Realismen havde skabt det krav, at tidens kolorit
— 92 —
