72
hvem hun var. »Jeg er Graabens Kone,« sagde hun, »og har hjulpet til her i Køkkenet i Dag.« — »Saa! har han ogsaa en Kælling at trækkes med?« sagde Kokken,« han kan daarlig nok sørge for sig selv. Men du har nok villet sørge for jer begge to,« sagde han, og saa rystede han hende, saa hun spildte baade Suppe og Boller og Kjødmad langs hen ad Gulvet. »Ja, gjorde jeg dig din Ret,« sagde han »saa lod jeg dig smide i Tyvehullet. Nu kan du gaa med, hvad du har faaet. Men understaa dig ikke at komme her tiere!«
Saa kom hun grædende hjem til Graaben. som var allerede hjemme. »Naa, fik du saa bjærget lidt?« sagde han. »Aa Gud nej!« sagde hun, og hun fortalte da, hvordan hun var kommen afsted. »Der har du baaret dig galt ad,« sagde Graaben,« men det er nu det samme; for jeg har en anden Tjeneste til dig i Morgen. Saa kommer Sypigerne op paa Slottet og skal sy Brudestadsen færdig. Bruden er der jo ikke endnu, men hun er af samme Størrelse som du, og nu skal Stadsen prøves paa dig. Saa maa du se, du kan knibe lidt af Tøjet. — I Fald vi en Gang skulde faa smaa, saa kan vi godt have det behov? Hun græd og bad for sig: hun vilde gjøre alt hvad han vilde; men stjæle kunde hun ikke. »Aa Snak!« sagde han, »se blot, du stikker lidt til dig, som jeg siger!«
Næste Dag kom hun da op paa Slottet og maatte passe alle de fine Klæder: der var baade Brudedragt og Andendagsdragt og mange flere endnu; og der blev skaaret, og der blev syt, der var fuldt op baade af uldent og linnet, af Silke og Skarlagen. Hun fik da ogsaa Held til at stikke nogle Stykker Tøj til sig, hun gjemte dem inde paa Brystet. Men da hun vilde gaa, saa kom Oversyersken og tog hende i Øjesyn: hun syntes, hun var bleven saa trivelig; og saa fandt hun jo Tyve-
