71
rent ulykkelige,« sagde han, »for jeg skylder jo for de Potter, og Penge har vi ingen af, uden lige til, hvad vi kan putte i Munden. Nu maa du sy dig en Pose, og saa maa du gaa fra Dør til Dør og se at tigge lidt sammen, baade Fødevarer og Skillinger, til vi kan faa den Gjæld betalt.« Hun gjorde som han sagde. Hun var endda glad ved, at hun fik hverken Hug eller onde Ord for det Uheld med Potterne. Og næste Dag gik den stolte Prinsesse om fra Dør til Dør og tiggede lidt Mad og nogle Skillinger til sig og sin Mand.
Da Graaben kom hjem den Aften, saa viste hun ham jo, hvad hun havde faaet tigget sammen. »Det forslaar kun lidt,« sagde han,« men nu har jeg faaet opspurgt en god Tjeneste til dig. Der skal være Bryllup oppe paa Slottet, og de har travlt med at brygge og bage, stege og brase til den Stads; det skal du hjælpe til med i Morgen; du faar fri Kost og tyve Skilling i Penge. — Og saa maa du se til, du kan bjærge lidt Mad og tage hjem med til mig.« — »Uha!« sagde hun, nej, stjæle det kunde hun da ikke. »Ja, vi kalder det nu at bjærge,« sagde Graaben, »og naar jeg skal have dig at sørge for, saa maa du ogsaa hjælpe til med, hvad der falder for. Naar du binder en Krukke op under Skjørterne, saa kan du nok faa set dit Snit til at stikke lidt i den.«
Næste Morgen fulgtes de ad op til Slottet. Graaben gik til sit Arbejde, og hun gik ind i Køkkenet; der var nok at tage Haand i med den hele Dag. Og hen ad Aften saa' hun jo sit Snit, en Gang hun var ene i Køkkenet, til at faa sin Krukke fyldt baade med Suppe og Boller og Kjødmad, og saa lavede hun sig til at gaa. Men da hun vilde smutte ud af Døren, saa mødte hun Overkokken. Han syntes, hun saa' ham noget mistænkelig ud, og han greb hende ved Armen og spurgte,
