57
Du er da en underlig Svend.
Jeg er ingen Svend, for jeg er en gift Mand. Det har jeg været nu i tyve Aar.
Det var jo godt. — Nej, det var da ikke helt godt.
Hvorfor ikke? — Nej, for Konen var saa fælt gammel.
Det var slemt. — Nej, det var endda ikke saa slemt.
Hvorfor ikke? — Nej, for hun havde Hus og mange Penge.
Det var da godt. — Nej, det var endda ikke helt godt, for der var saa mange Smaapenge iblandt.
Det var jo slemt. — Nej, det var endda ikke saa slemt, for jeg fik dog kjøbt fire gode Fedesvin for de Skillinger.
Det var da godt. — Nej det var dog ikke saa helt godt; for da vor Mor smeltede Fedtet af dem, saa brændte hun Huset af.
Det var jo slemt. — Nej, det var endda ikke saa slemt, for saa fik jeg mig et nyt Hus i Steden.
Det var da godt. — Nej, det var dog ikke saa helt godt; for da min gamle Kone skulde op og bese det ny Hus, saa faldt hun ned og brækkede sin Hals.
Det var jo slemt. — Nej, det var endda ikke saa slemt; for saa fik jeg mig en ny ung Kone i Steden.
Det var da godt. — Nej, det var endda ikke saa godt; for hun synes bedre om de unge Karle end om mig.
Det var slemt. — Ja, det var slemt. Farvel!
