Denne side er blevet korrekturlæst
En Slædefart.
Med Tegninger af Otto Haslund
Der var en Gang en Konge i et Land langt langt borte, som der er ingen, der véd Navn paa; han havde kun en eneste Datter. Hun var saa sum og saa sur, at der var aldrig nogen, der havde set hende le. Hun var nu en voxen Pige og en kjøn Pige og en rar Pige, men altid var hun sorrigfuld og aldrig glad; enten græd hun eller ogsaa surmulede hun. Det var ikke til at slaa et Smil af hende med en Vognkjæp.
Kongen var ellers en glad Mand og en meget dygtig Konge; men dette med Datteren gik ham svært til Hjærte, saa han