23
— »Hvem har sagt dig det, Andepande?« — »Det har Hanefane.« — »Hvem har sagt dig det, Hanefane?« — »Det har Hønebøne.« — »Hvem har sagt dig det, Hønebøne?« — »Det har lille Kyllerylle.« — »Hvem har sagt dig det, lille Kyllerylle?« — »Aa, det fille, det falle i min Hovedskalle,» sagde Kyllingen. »Saa lad os løbe!« sagde Ræven.
Saa løb de alle sammen videre. Men saa sagde Ræven: »Stop lidt! Lad mig se, om jeg har jer alle sammen! — Jeg Rævskræv én, du Gassebasse to, du Gaasetaase tre, du Andepande fire, du Hanefane fem, du Hønebøne sex, du lille Kyllerylle syv. Men nu kan du ikke gaa længer, nu skal jeg bære dig.«
Saa bed Ræven Kyllingen og smed den paa Ryggen af sig, og saa sagde han: »Kom, lad os saa løbe!«
Da de havde løbet lidt igjen, saa sagde Ræven: »Stop! lad mig se, om jeg har jer alle sammen!« — »Jeg Rævskræv én, du Gassebasse to, du Gaasetaase tre, du Andepande fire, du Hanefane fem, du Hønebøne sex. Nu kan du ikke løbe længer, nu maa jeg bære dig.« Saa bed Ræven Hønen og smed den paa Ryggen med, og saa sagde han: »Kom, lad os saa løbe!«
Næste Gang, de stoppede for at blive talte, saa tog Ræven Hanen, og næste Gang Anden, og næste Gang Gaasen, og til allersidst Gassen. Han bed Halsen over paa hver af dem og smed dem paa Ryggen, og saadan bar han dem alle sammen ned i sin Hule til alle sine smaa røde Ræveunger.
