Side:Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu/192

Denne side er blevet korrekturlæst

176


ham — der var nu intet Vand, det var bare Øjensforblindelse — og de var strax ved Mandens Husdør. Dèr sætter Haltefanden ham af, og saa tager han et Stykke Papir op af Lommen og flyr ham og siger saa: »Den, der først møder dig, det bliver din nyfødte Søn, og naar de nu rækker dig Drengen, saa skal du tage en Naal og prikke ham et Hul i den højre Haand og tage tre Blodsdraaber deraf og sætte paa dette Papir. Kom saa ud og fly mig den Haandskrift! Saa forlanger jeg ham ikke, inden han er tredive Aar gammel.«

Manden blev jo gruelig til Mode; han skyndte sig ind, og ganske rigtig: det første, der møder ham, det er Barnet, som Jordmoderen rækker ham. Saa turde han ikke andet end holde sit Ord og gjøre som Haltefanden havde sagt. Han fik Haandskriften, og saa var han borte med det samme.

Drengen voxte op og var sund og frisk og havde et udmærket Nemme til alting, baade til at læse og skrive og regne; og Provsten i Hjørring, som lagde Mærke dertil han fik Godhed for Drengen og han holdt ham til Bogen, saa han blev helt præstelærd. Mens han var borte til Studering, kom han flere