170
det Slot, hvor Kongen over alle Fiskene bode. Dèr gik han ind og spurgte, om Kongen ikke kunde sige ham, hvor han skulde finde den Jomfru, som bode paa det Slot sønden for Solen og østen for Maanen og midt i Vinden Kongen vidste det ikke; men bad ham dog vente lidt: »Ud paa Aftenen,« sagde han, »saa kommer alle Fiskene hjem og lægger sig ved Strandbredden; saa skal jeg sende min Tjener ned at spørge, om ingen af dem kjender det Slot, du leder efter.« Ud paa Aftenen sendte Kongen da sin Tjener ned til Strandbredden, at spørge Fiskene, om ingen af dem kjendte det Slot sønden for Solen og østen for Maanen og midt i Vinden. Men der var ingen af dem, der vidste noget om det Slot; de lod ham dog vente lidt, til de to ældste Fiske kom hjem, som endnu var ude i Havet. Det gjorde han ogsaa; men heller ikke de to gamle Fiske kjendte Vejen til det Slot. Da sagde Kongen over Fiskene til ham: »Ja, saa kan jeg ikke hjælpe dig; men jeg vil give dig Brev med til min Broder, som er Konge over alle Fuglene: han véd maaske mere om det Slot. Men bare du kan naa til ham; for han bor saa langt borte her fra, at jeg aldrig ser noget til ham.«
»Mange Tak!« sagde Ungersvenden;« jeg er let til Bens, saa jeg skal nok naa til ham.« Saa sov han dèr den Nat, og næste Morgen tidlig var han igjen paa Benene. Brevet havde han i Lommen og Tøflerne paa Fødderne, og for hvert Skridt han tog, kom han ti Mil frem. Hen ad Aften naade han da det Slot, hvor Kongen over alle Fuglene bode; dèr gik han ind og flyde ham Brevet. Kongen blev meget glad ved at faa Brev fra sin Broder, og da han havde hørt hans Ærende, saa sagde han: »Ja, jeg véd rigtig nok ikke, hvor det Slot er, du leder efter; men ud paa Aftenen saa kommer alle Fuglene hjem,
