Frisk Mod.
Med Tegninger af Aug. Jerndorff
er var en Gang et Par Folk, som havde en eneste Søn, og han hed Hans. Det gik da med ham, som det gaar saa tit med eneste Barn, at han blev dygtig forkjælet fra lille af: han kunde gjøre og lade som han selv vilde og lærte ikke at lystre. En vild Krabat var han fra Vuggen af, og jo større han blev, des værre blev det med Vildskaben. Der var aldrig saa højt et Træ, at Hans jo skulde op i Toppen af det, og der var aldrig saa højt et Hus, at han skulde jo op og rende langs ad Mønningen paa det.
Læse og lære noget, det havde Hans aldrig synderlig Lyst til; men der sad ellers et godt Hoved paa ham, saa alt hvad han enten hørte eller saa', det forstod han lige strax; men han tænkte aldrig paa andet end paa Narrestreger, og der var ingen Ende
