153
raaber op, saa alle Folk kom ud i Forskrækkelse. »Har I hørt det? har I hørt det?« siger han, »den skrækkelige Tidende, at Vesterhavet er kommet i Brand og staar i lysen Lue!« — »Hvad er det for noget Sludder, din Slyngel farer med!« sagde Folkene, »Havet i Brand! Vil du gjøre Nar ad os?« Og de røg ind paa ham og truede ham baade med det ene og det andet, saa han maatte tage til sine Ben og være glad til, han slap helskindet fra dem.
Saa lidt efter at han var væk, kom den anden Gavtyv ganske stilfærdig ind i Gaarden og hilste paa Folkene. De hilste igjen, og saa sagde de: »Har du hørt noget om den Snak, her nys var en, der vilde bilde os ind: at Vesterhavet skulde være kommet i Brand?« — »Nej,« sagde Skjælmen,« det har jeg rigtig nok ikke hørt noget om; men det kan være troligt nok, for paa Vejen her hen mødte jeg en hel Række Vogne, som alle var fulde af stegte Fisk.« — »Gjorde du det!« sagde Folkene, »saa var det endda ingen Løgn, den anden fór med, og det var skammeligt som vi tog imod ham.«
Saa gav de denne her Gavtyv baade at spise og at drikke, og saa fyldte de hans Madpose med gode Sager, og saa beskrev de, hvordan den første havde set ud, og sagde saa: »Stræb nu, du kan hente ham ind, og del din Madpose med ham! Og bed ham ikke være vred, for vi tog saa ilde paa Vej med ham!« Det lovede Gavtyven, og han støg afsted, og han traf jo ogsaa Kammeraten, og de fik sig baade et godt Foder og et godt Grin sammen.
Da det Puds nu var gaaet saa godt, saa gjorde de det om igjen ved den næste Gaard, de kom til. Dèr løb den ene ind og gjorde Anskrig: »Har I hørt det? Om den skrækkelig store Fugl, der er kommen flyvende og har sat sig paa Kirke-
