Side:Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu/167

Denne side er blevet korrekturlæst

151


Saa kom Ravnen flyvende, og da den hørte, hvad han vilde have, saa lovede den at gjøre sit bedste. Og det varede ikke ret længe, saa var den tilbage igjen med en rygende Brand. Ungersvenden greb den med en Jærntang og løb, alt hvad han kunde, op paa Slottet med den, saa Ilden susede af den, og saa smed han den ned lige foran Prinsessen. Luen slog da i Vejret, og Røgen og Stanken havde nær kvalt hende. Da sprang hun op i stor Angest og flygtede hen i Ungersvendens Arme. Og nu var der ikke mere i Vejen for, at hun vilde være hans Kone. Og saa holdt de Bryllup med stor Pragt og Herlighed og fik det halve Kongerige i Medgift.