Side:Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu/141

Denne side er blevet korrekturlæst

Fuglereden.

Med Tegning af Erik Henningsen.

Det var en Søndag Morgen en Solskins Sommerdag, da kjørte Bispen hen ad Landevejen, han skulde ud at holde Visitats i den næste Sognekirke. Saa kommer han forbi en Dreng, der gaar ved Vejen og trækker med en Ko, som græsser ved Grøftekanten, saadan som Husmandsfolk jo maa gjøre, for at kunne faa Føden til deres Dyr. Bispen var tidlig paa Færde og havde gode Stunder, og saa gav han sig da i Snak med Drengen, for at prøve hans Lærdom.

»Skal du ikke i Kirke i Dag, min Dreng?« spørger Bispen, »Nej,« siger Drengen. »Véd du ikke, at Bispen kommer her i Dag?« spørger han videre. »Nej,« siger Drengen. »Kan du læse noget?« spørger Bispen. »Nej,« siger Drengen. »Kan du da noget Bibelhistorie? Véd du noget om Abraham, Isak og Jakob!« spørger Bispen. »Nej,« siger Drengen. »Men véd du da slet ingen Ting,« siger Bispen. — »Jo,« siger saa Drengen, »Jeg véd en Fuglerede.« — »Naa, hvor er den da?« siger Bispen. »Ja, vil du love mig, ikke at sige det til de andre Drenge?« siger Drengen. »Vist ikke nej!« siger Bispen. Saa løb Drengen hen og