Side:Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu/113

Denne side er blevet korrekturlæst

Skrædderne paa Bordet.

Med Tegning af Erik Henningsen.

En Gang var der tolv Skræddere, som sad paa en Bænk og syde. Saa kom der en So ind ad Døren og aad de elleve. Men den tolvte sprang op paa Bordet, dèr kunde Soen ikke naa ham. Siden den Tid har Skrædderne siddet paa Bordet med deres Arbejde.



Den halte Skrædder.

Med Tegning af Erik Henningsen.

Der var en Gang en krøbbel (vanfør) Skrædder, som gik om at sy, som det bruges ude paa Landet. Saa kom han ogsaa til en Præstegaard, hvor han skulde arbejde i nogle Dage. Men dèr blev han syg og døde. Det var midt om Vinteren, og Præsten var kuldskær og ikke meget for at gaa ud i de Dage. Saa siger hans Avlskarl til ham: »Naar Far vil laane mig sin Kjole og Krave, saa kan jeg godt kaste Muld paa den krøble