92
for det?« — »Aa Sludder!« sagde Trolden, »hvad skulde jeg være vred for!«
Saa kjørte de videre, til de kom til Hullerne og Slagene i Vejen. Blødt var det at kjøre paa, men det var endda værre hjem end ud, og de var lige ved at vælte. »Men hvad er det, du har gjort ved Vejen? Hans!« siger Trolden. »Jeg har fyldt alle Hullerne, saadan som Husbond sagde,« svarede Hans. »Det er jo det bare Kjødmad, vi kjører i,« siger Trolden. »Ja, vel er det saa,« siger Hans, »jeg tog jo baade stort og smaat, saadan som Husbond havde sagt. Jeg syntes nok, det var Synd for Kreturet; men jeg maatte jo gjøre det. Det er Husbond da vel ikke vred for?« — »Vred?« sagde Trolden, »jeg tror du er gal; hvad skulde jeg være vred for?« — »Nej, det véd jeg heller ikke,« sagde Hans, og saa kjørte de videre.
Da de kom nærmere til Gaarden, saa' de først et rødt Skin paa Himmelen, som om Solen stod op, men snart saa' de den klare Lue staa op i Sky. »Men hvad er det?« raabte Trolden, »Gaarden brænder jo!« — »Ja,« sagde Hans, »Husbond vilde jo have, der skulde være Lys og Ild paa Gaarden, naar I kom hjem, saa vi kunde se at kjøre ind og have noget at varme os paa der hjemme. Saa lagde jeg Ild i den vestre Længe, inden jeg kjørte hjemme fra. — Det er Husbond da vel ikke vred for?« — »Sludder med vred!« skreg Trolden, »kjør til for Satan! Du forstaar ogsaa alting galt i Dag.«
Da de kom til Gaarden, var der jo baade Lys og Varme, og den vestre Længe brændte helt ned; men det var stille Vejr, saa der slog ikke Ild i de andre Længer. Trolden kom da ind i Stuen. »Men hvordan er det, her ser ud!« raabte han. »Hvor er alt Bohavet henne? Hvem har flyttet det ud?« — »Det har jeg fyldt i Brønden,« sagde Hans; »Husbond sagde ikke, hvad
