90
noget at varme os paa der hjemme,« siger Trolden. »Det skal ske, Husbond!« sagde Hans. Og saa var de ved Gildesgaarden, Trolden og Troldkællingen kom af Vognen og Hans skyndte sig tilbage. Der var jo saa meget, han skulde have udrettet i den Dag.
Han huskede først paa, at han skulde være god ved Smaafolkene, og derfor tilsagde han alle de Husmandsfolk, han kom forbi, at de skulde møde paa Troldegaarden ved Middagstid med Reb og med Sække. Og da de saa kom, lukkede Hans alle Loer og Lader op og sagde, at de skulde kuns frit tage dèr ud af, hvad de vilde. Saadan havde Husbond befalet. Og de lod dem det ikke sige to Gange, saa det svandt jo godt baade med Korn og med Sæd. Saa skulde han jo fylde den gamle Brønd; men Trolden havde ikke talt om, hvad han skulde fylde den med. Da han derfor havde kastet nogle Skovlfulde Jord i den, men det forslog ikke noget, saa gik han ind i Huset og tog for Haanden alt, hvad han fik fat paa: baade Borde og Bænke og Dyner og Senge og Skabe og Dragkister, og det kom ned i Brønden alt sammen. Saa hev han Stene og Jord oven paa, og saadan fik han den fyldt, saa det var en Lyst at se paa. — Saa var der den lille Troldunge, der skulde gjøres ren baade udvendig og indvendig og siden holdes godt tør. Hans fik ham ud ved Brøndtruget og skurede ham ordentlig udvendig med en Karskrubbe; derpaa skar han ham op og gjorde ham helt ren indvendig ogsaa; og saa hængte han det, der var tilbage af Ungen op i Skorstenen til Tørre. — Nu var det alt jo godt bestilt. Saa skulde han jo fylde Vejhullerne med stort og smaat. Det vidste han jo, hvad var. Saa tog han en Kniv og en Øxe, og saa gik han ind i Faarehuset og skar Halsen over paa alle Faarene, og ind i Kostalden og slog alle Kørene for Panden, og
