samt for Salg af Consignationer. Vor Acceptprovision er 1⁄2 %, for Discontering og Salg af Vexler beregne vi 1⁄3 %. Vor Renteberegning retter sig efter Pengemarkedet, og vil i Reglen være 6 % i Debet og 4 % i Credit.
Dersom disse Betingelser og den af Blanco-Crediten foreslaaede Indskrænkning vinder Deres Bifald, vente vi snart at see en livlig Forretning igang imellem os. Det er naturligviis kun under Forudsætning af, at De tilsiger os alle Deres herværende Forretninger, at vi have gjort Dem ovennævnte liberale Forslag.
- Med megen Agtelse
- J. P. Jørgensen & Co.
3.
Et afslaaende Svar paa Nr. 1.
Kjøbenhavn 21de April 1858.
- Herr M. Philipsen.
- Aalborg.
I Svar paa Deres ærede Skrivelse af 16. dennes, takke vi Dem for Deres gode Tilbud med Hensyn til en Forretningsforbindelse.
Vi beklage imidlertid at maatte melde Dem, at vi under nærværende Conjuncturer ikke ønske at udvide vore Engagements.
- Med megen Agtelse
- J. P. Jørgensen & Co.
Toogtyvende Afsnit.
Brevvexling i forskjellige Vexelanliggender.
1.
Indsendelse af Dækning for et Tilgodehavende.
Nykjøbing p. Falster 3 Jan. 1858.
- Herr P. Lauritzen.
- Kjøbenhavn.
Deres meget Ærede af 29. f. M. har jeg modtaget og crediteret Dem for den sendte Factura med:
- Rdl. 1241. 5. 6.