73
Den store Folkevandring.
sig som Pottemagerkunstens Land; i de østlige Landsdele have
Karrene et langt tarveligere Udseende. Man sporer ligeledes romerske
Former som Forbillede for de hyppigt fundne Drikkehorn. Det pynteligt glattede Kohorn har faaet et smukt Bronzebeslag om Mundingen og en Dop ved Spidsen; mellem disse er en Kæde spændt.
IV.
Folkevandringen i Europa og de Danskes Deltagelse i den.
Folkeslagene Nord for den romerske Grænse, ja helt oppe ved de nordlige Haves Kyster havde længe været i Uro og søgt efter bedre Livsvilkaar i sydligere Lande. Goter fra Østersøkysten faldt i det 3. Aarhundrede ned over Donaulandskaberne, og andre germanske Folk angreb Grænseegnene ved Rhinen. Men mægtigst til at jage Folkene frem gennem Europa virkede dog Hunnerne, da de rykkede over Volga og Ruslands Stepper (o. 375). Østgoternes gamle Konge Ermanarik søgte fortvivlet Døden, medens hans Folk bøjede sig for det uimodstaaelige Rytterfolks Vælde, Vestgoterne fik af Kejser Valens Lov til at bosætte sig hinsides Donau, men van-
Danm. Riges Hist.
I 10
