| Gregor IX støtter Kong Valdemars Fordringer paa Estland. | 843 |
sig fast i Preussen, som Hertug Konrad af Masovien med Kejser Frederiks Stadfæstelse havde skænket den (1226). Ordenen begyndte at erobre Landet og at bygge sine stærke Borge her, at kristne Befolkningen og at germanisere den.
Ved Begivenhederne 1227 var de Danskes Herredømme over Estland ophørt, men det var til Paven, at disse Landsdele vare givne. Da derfor den livlandske Ordensmester søgte Bekræftelse paa Besiddelsen hos den tyske Konge Henrik VII, Kejser Frederiks Søn, som om den var en Del af det tyske Rige, maatte dette i lige Grad krænke Pave Gregor og den danske Konge. Kong Valdemar søgte naturligvis at benytte sig af dette Overgreb, og hans Bestræbelser synes i nogle Aar at have fundet gunstigt Øre hos Paven, som tillige var vred over de grumme Begivenheder, der havde fundet Sted ved Erobringen af Borgen Reval. Kong Valdemar forbandt sig nu med sin tidligere Modstander Grev Adolf IV af Holsten, der synes at have fundet Lübeck for overmægtigt, og i Slutningen af Aaret 1233 lod begge Fyrster Lübecks Havn afspærre ved opkastede Skanser; saaledes forhindrede Kongen, at Sværdridderne fik Tilgang af Korsfarere. Herover blev der naturligvis klaget til Rom, og for een Gangs Skyld blev Gregor alvorlig forbitret paa den danske Konge, ja han tilskrev nogle tyske Gejstlige om at sætte Valdemar i Band, saafremt han ikke aabnede Havnen. Kongen lod sig ikke synderlig anfægte heraf, han anklagede fra sin Side de magthavende i Livland for Paven, og først efter et Aars Forløb blev Havnen atter aabnet. Samtidig havde han faaet Gregor stemt gunstig for sine Planer.
Biskop Vilhelm af Modena var af Paven paa ny bleven sendt som Legat til Livland for at ordne Forholdene, og Gregor befalede ham at overgive Bispedømmerne i Wirland og Reval til Ærkebisp Uffe; endvidere bød han, at Ordenen skulde udlevere de fire tagne Landskaber til Bisp Vilhelm paa Kongens Vegne. Vilhelm trak dog Sagen i Langdrag, Sværdridderne vægrede sig især ved at udlevere Borgen Reval, og først efter at Paven havde truet med at fratage Vilhelm hans Hverv og efter at Valdemar havde ladet udbyde til et Togt mod Estland, besluttede de tyske Herrer sig til at indgaa en endelig Overenskomst. Da havde imidlertid Sværdriddernes Orden ophørt at bestaa; efter at den havde lidt el blodigt Nederlag i Kampen mod Littauerne, blev den efter egen Anmodning paa Pavens Bud forenet med de tyske Riddere (1237).
Landmester i Riddernes Orden Herman Balk begav sig derfor
