| Jydske Lov indeholder national Ret. | 817 |
Form, som en Lovregel burde have. Loven er i sit Indhold udelukkende bygget paa dansk Ret, og der er intet som helst Spor af, at romersk Ret har haft nogen Indvirkning. Den kanoniske Ret danner Grundlaget for en Del Regler paa det kirkelige Omraade, hvad der jo var en Følge af, at denne i alle kristne Lande var bleven gældende Ret for kirkelige Forhold, saaledes om Daab, Ægteskab, Helligbrøde o. s. v., ligesom de Gejstliges Retsstilling væsentlig var bestemt af denne. Naar Loven udtrykkelig betegner sig som »skreven paa Danske, vil den betone, hvorledes den til Forskel fra en Del Forordninger, som Kong Valdemar og før ham hans Broder havde givet paa Latin, talte det danske Sprog; fyndigt, klart og smukt lyde da ogsaa dens Regler. Mod Ordningen af flere Afsnit vil der kunne gøres Indvendinger, men formodentlig har det
286. En Side af et Haandskrift af Jydske Lov (Arne Magnæanske Samling Nr. 453. 12mo. 14de Aarh.) 1). l/1.
1) kummer leghædræng i lething a hafnæ for bondæ, tha skal han miste siin huth, en kummer thræl i lething a hans husbonde hafnæ, tha ma kunung takæ hanum til sik, of han wil, æth mælæ hanum frels for hwar man. Vm hæstæleghæ oc bryni III. Styres man skal sialf fange sik heste oc bryni oc takæ af hwar hafnæ ni skippe rugh for bathæ at sancte michiæls mis. oc tho ei andre aar æn ther lething gæær uut. Hwilk styræs man, ther ei er umboszman, ther taker meræ mæth noker thwang, balde kunung up thre mark. — (Tredje Bog, Kap. 2): Hvis en lejet Karl kommer i Leding paa Hafne i Stedet for Bonden, skal han miste sin Hud [bliver han hudstrøget]. Men kommer Træl i Leding paa sin Husbonds Hafne, maa Kongen tage ham til sig, hvis han vil, eller forkynde ham frels for hver Mand.
Danm. Riges Hist. I 103
