70
Nye Redskaber og Nyttegenstande.
i Verden har dette været et af Spindekunstens ældste Redskaber, og mangt et Sted findes det anvendt endnu den Dag i Dag, men fra Nordens foregaaende Kulturperioder kende vi det ikke. Skeer af Metal findes ligeledes nu for første Gang. Disse Genstande tale paa deres Maade om en fremskridende Kultur og om vundne Fordele for det menneskelige Arbejde.
Hvor nær Kejserriget er rykket os, belyses klart af, at de Danske i Aarhundredet efter Kristi Fødsel for første Gang lære udmøntede Penge at kende og at det er Mønter med Kejserens Præg, der cirkulere i Landet. Fra Tiden før Kejser Nero (der regerede Aar 54—68) ere kun et Par Mønter naaede op til Danmark, hvorimod der er fundet en Del Sølvdenarer, prægede med denne Kejsers og hans nærmeste Efterfølgeres Billeder, og under det romerske Kejserriges egentlige Blomstringstid i det andet Aarhundrede har en hel Strøm af Denarer gydt sig ind over Landet. Fra Kejser Trajan (98—117) og hans Efterfølgere indtil Septimius Severus’ Tronbestigelse (193) skrive sig over 1100 i de danske Lande fundne Denarer; deres slidte Tilstand viser, at de ere gaaede mellem Mand og Mand. Uden for Danmark have efter Møntfundene at dømme kun Øland og Gotland, især den sidste, været dragne med ind i denne Forbindelse, hvorimod det svenske Fastland samt Norge kun have faa Denarfund at opvise. Uagtet der i Romerriget paa den Tid ogsaa prægedes Guldmønter, naaede disse dog ikke Norden; der er i alt kun fundet tre Guldmønter i Danmark. Forklaringen til at denne Møntsort ikke trængte saa langt frem, synes Tacitus at give i sin Bog »Germania«, hvor han fortæller, at Germanerne foretrak Sølvpenge for Guldstykker, fordi de mange Penninge i højere Grad gjorde Nytte i den daglige Smaahandel.
Et andet haandgribeligt Tegn paa Forbindelsen med den
- ↑ l. Advers: Hadrianus. Revers: Nilus, Nilguden. — 2. Adv.: Antoninus Pius. Rev.: Felicitati, d. e. viet til Lykkens Gudinde. — 3. Adv.: Commodus. Rev.: Fidei Cohortium, d. e. viet til Gudinden for Krigerskarernes Troskab.
