| 800 | Kong Valdemars Forhold til Paverne. |
Ogsaa Skatteforholdene maatte i Købstæderne være ordnede paa en anden Maade end paa Landet (S. 785). Den karakteristiske Skat for Byerne var Midsommergælden, der allerede kendes fra Knud den helliges Tid. Den svaredes ved St. Hansdagstid og blev udredet af hver Husstand, hvorfor den i de søndeijydske Byer hed Arnegæld.
For Kong Valdemars Stilling baade i gode og onde Dage havde eet Forhold haft afgørende Betydning; han havde altid forstaaet at bevare et varmt og inderligt Forhold til Pavestolen. Hvad der var begyndt under Innocens III, fortsattes under Honorius III og vedblev uforandret under Gregor IX. »Blandt alle Fyrster i Verden elske vi Dig med særlig Kærlighed,« skriver denne sidste, det er Udtryk om den danske Konge, der ganske minde om Svend Estrid-sens Dage. I Rom havde Valdemar fundet Støtte for alle sine Foretagender, Paverne havde hjulpet ham i Kampen mod Bisp Valdemar, bekræftet hans store Landvindinger, indviet hans Hærtog mod Østen og i Modgangens Dage ved talrige Breve og Buller arbejdet for hans Befrielse og for Lettelsen af Landets Nød, de havde givet ham allehaande Begunstigelser ved Styrelsen af Landets kirkelige Forhold; det var ogsaa Gregor IX, der skaffede Kong Valdemar Estland tilbage.
Naturligvis benyttede Gregor sig af Kong Valdemars Hjælp i sin store Strid med Kejser Frederik. Under hans sidste Kamp med Kejseren prøvede det pavelige Parti endog paa at formaa Kong Valdemar til at tillade, at en af hans Sønner blev opstillet som Modkonge i Tyskland. Gregors Udsendinge forhandlede derom med forskellige tyske Fyrster, og baade Kong Wenzel af Bøhmen og Hertug Otto af Bayern vare ivrige herfor; den engelskfødte Gejstlige Vilhelm kom til Danmark for at overtale Kong Valdemar til at samtykke i Sønnens Valg. Men Kongen var for klog til at vove sig ind paa et saa usikkert Foretagende. Dog stillede han sig under Striden bestemt paa Gregors Side, og Danmark og Frankrig vare de eneste Lande, hvor Gregors Bandlysning af Kejseren uhindret blev kundgjort.
