| Vederlagsretten. | 797 |
der udgjorde hans Hædersvagt og beskyttede hans Borg, fulgte ham, hvor han drog hen, eller som kunde udføre allehaande Hverv for ham.
Kong Knud den store havde sammen med sine Krigere vedtaget Regler, som skulde være gældende for Huskarlene ved hans Hof eller paa de Gaarde og Borge, hvor de vare fordelte; direkte eller analogisk have disse Regler sikkert været anvendte overalt, hvor der fandtes Hustropper af lignende Art. I Danmark blev i hvert Fald i det følgende Tidsrum Vederlagsretten anvendt, naar Herre-mændene samledes i Borgene eller paa anden Maade gjorde Tjeneste, den virkede paa samme Maade som Gaardsretten i en senere Tid, ja flere Regler bleve ligefrem gældende Ret mellem alle dem, der tjente Kongen som Mænd, uagtet Reglerne ikke særlig gjaldt Krigstjeneste. Absalon, Svend Aagesøn og Saxo havde derfor — som det er fortalt — nedskrevet Vederlagsretten saaledes som den var paa Kong Knuds Tid, og saaledes som den senere blev ændret. Hensigten med disse Optegnelser har været at bevare et.historisk Minde; men dog fremgaar det af Indholdet, saavel som af Saxos udtrykkelige Beklagelse over, at den gamle strenge Disciplin var gaaet tabt, at Øjemedet tillige har været at erindre om, hvad der i fordums Tid ansaas for god Tugt i Kongens Gaarde.
Der var saaledes opstaaet en verdslig Stand med Særrettigheder; Herremændene vare blevne en privilegeret Stand, saaledes som Gejstligheden allerede længe havde været. Men tillige havde Købstædernes Udvikling ført med sig, at ogsaa Byernes Borgere indtoge en særlig Stilling saavel i offentligretlig som i privatretlig Henseende.
Det kan paa en vis Maade siges, at Købstæderne paa Valdemarstiden vare i en rivende Udvikling, ikke netop fordi de Byer, som allerede tidligere fandtes, voksede sig store, men fordi en Del ældre Bebyggelser nu fik Karakter af Købstad. Saa stort var Antallet blevet under Valdemar Sejr og hans Sønner, at der i de følgende fire Hundrede Aar kun opstod faa nye Byer. Udviklingen fandt Sted paa den gamle selvgroende Maade; der samlede sig Rækker af Boliger ved Foden af Borge, saaledes Kalundborg ved Esbern Snares Borg, Nyborg ved den af Knud, Søn af Prislav og en Søster til Valdemar I, anlagte Borg. Med en saadan Vogter i Nærheden kunde Byerne lægge sig ved selve den aabne Strand, hvad der tidligere ikke havde været kendt. Havet var desuden blevet renset for Sørøvere, saa at mangt et Fiskerleje kunde blive
