| Kong Otto søger Hjælp hos Kong Valdemar. | 747 |
ogsaa Kongen til Stede med en stor Hær, og medens han opholdt sig i Boizenburg, som Albert havde lagt øde, opsøgte Kong Otto ham for at bede om hans Hjælp mod Kong Filip. Vel var Kong Otto i det foregaaende Aar bleven ført paa danske Skibe fra Ribe til England for at søge Understøttelse bos sin Slægtning Kong Johan, og ban havde ogsaa faaet Pengehjælp, men ikke desto mindre saa det saare mørkt ud for Kong Otto, idet Filip havde udbudt en uhyre Hær mod sin Modstander. Kong Valdemar understøttede da ogsaa Otto baade med danske Hjælpetropper og en god Sum Penge. Imidlertid blev Otto befriet af sin Vaande ved en Udaad, idet Otto af Wittelsbach myrdede Kong Filip den 21. Juni 1208. Det skændige Mord var kun øvet af privat Hævnsyge, men det havde vidtrækkende Følger ogsaa for Danmark. Foreløbig høstede Kong Otto alle Frugter heraf, idet han ved et paabudt nyt og frit Kongevalg vandt Fyrsternes Stemmer og saaledes uanfægtet kunde indtage Tysklands Kongestol.
Samtidig med at det tyske Rige havde vundet Enighed, maatte Tanken om at genvinde, hvad der under Spliden var tabt, trænge sig frem, og Kong Ottos Forbund med de Danske maatte ophøre. Kong Valdemar syntes desuden stadig at ville udstrække sin Magt længere mod Syd. Stade paa Elbens Sydside var faldet i Ærkebiskop Burkbards Magt, og Kong Valdemar viste, at han ogsaa vilde have fast Fod paa et andet Punkt af den sydlige Bred. Som han før ved den brede Bro over Ejder havde aabnet de Danske Adgang til Holsten, saaledes lod han nu et stort Broværk bygge over Elben, ad hvilket baade Vogne og Heste kunde føres og hvorved Indmarchen i Tyskland blev let. Det var vistnok første Gang, at Bro her blev slaaet over Floden, og da samtidig de Danske befæstede Harburg stærkt, var der vundet en betydelig Sikkerhed over for Angreb Syd fra. Men Kongens Stilling indeholdt en Trussel, og blandt de nordtyske Fyrster, som sluttede sig sammen om Otto, fandtes ogsaa dem, som havde tabt Lande til den danske Konge.
Henrik Løve havde rejst en Malmløve foran Slottet i Brunsvig, hvor den endnu kan ses (Fig. 266). En Dag, da Otto holdt Fest
