Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/77

Denne side er blevet korrekturlæst

63

Pytheas som Forsker.

Oldtiden Geografer, Astronomer og Historikere i travl Virksomhed, ligesom Tænkere og Digtere fik ved ham nyt Stof for deres Fantasi. Men til Ulykke for hin rejsende var hans Bog mere omtalt end kendt; de fleste hørte om hans Beretning kun paa anden og tredje Haand, og i Nutiden ere vi desværre ikke bedre stillede, da hans Skrift er tabt. Man vil nedenfor finde de Forfattere angivne med Løbeskrift, hos hvem vi høste Kundskab om Pytheas[1]; de have dog ikke kendt selve Pytheas’ Bog »Om Oceanet«, de have hentet deres Kundskab i Skrifter af Videnskabsmænd, hvis Meddelelser herom ere gaaede under (disses Navne ere ligeledes anførte nedenfor). Medens nu de ældste Forfattere, der benyttede Pytheas’ Bog, saaledes den ypperlige Matematiker og Geograf Eratosthenes og Oldtidens største Astronom Hipparch, ikke tvivle om Sandheden af hans Fortælling eller om den videnskabelige Nøjagtighed af hans Maalinger, gør derimod Historikeren Polybius sig lystig over de Løgne, som Pytheas har kunnet binde den lettroende Eratosthenes paa Ærmet, Geografen Strabo kalder Pytheas for »den største Løgnhals« og siger, at overalt, hvor man er i Stand til at kontrolere ham, beretter han falskt. Imidlertid har den nyere Tids Forskning gennemskuet de mangfoldige Misforstaaelser og den Skinsyge, for hvilke Pytheas har været udsat; man har faaet Øje for, hvad der var hans Beretningers rette Indhold, og paa mange Maader fundet hans Angivelser bekræftede.

Pytheas var Borger i Marseille; han var en Mand med udmærkede astronomiske og geografiske Kundskaber, saaledes har han bestemt sin Fødebys Polhøjde med en Nøjagtighed, der grænser saa nær til det rigtige, at man maa forbavses derover. Utvivlsomt har Trang til at gøre videnskabelige Opdagelser og Iagttagelser tilskyndet Pytheas til at foretage sin dristige Rejse; han har villet granske Jordens Form og Størrelse og tage Bredebestemmelser paa fjerne Kyster for at vinde et sikkert Grundlag for den matematiske Geografi. Fra Gallien har Pytheas styret mod Britannien, ved hvis Strande han gjorde Iagttagelser over Ebbe og Flod og for første Gang paaviste Tidevandenes Forbindelse med Maanens Løb. Britannien beskrives af Pytheas som en Ø og en Trekant, hvorfor han sandsynligvis

  1. Pytheas Timæus Hipparch Geminus Strabo Pomponius Mela Ptolemæus
    (o. 300 f. Kr.) (o. 300) (o. 140). (o. 50.) (paa Kristi Tid.) (o. 50.) (o. 130.)
    Erotosthenes Polybius Diodor Plinius Solinus
    (o. 200) (o. 140). (o. 30.) (o. 70.) (o. 350.)