| Cluniacenserne. | 693 |
Vægt paa Prædiken. Den strenge Askese hævdede de mindst lige saa bestemt som Cistercienserne, ligesom ogsaa her hvert Kloster var knyttet til sit Moderkloster; et Generalkapitel af Abbederne samledes aarlig i Prémontré. Det stærke Flor, som Præmonstratenserordenen en Tid vandt i andre Lande — i Tyskland naaede Klostrene i Antal op paa Højde med Cisterciensernes — viste sig ikke i Danmark, og kun to Landskaber, nemlig Vendsyssel og Skaane, havde Klostre af denne Orden, de bredte sig heller aldrig ud over Grænsen til Sverige; i Bahuslen stiftede den norske Kong Hakon midt i det 13de Aarhundrede Klosteret Dragsmark ved Munke fra Børglum. Der opstod nye Ordener, som satte sig de samme Formaal som Præmonstratenserne og som gennemførte dem med større Strenghed og Udbytte — Dominikanerne saaledes baade Fattigdomspligten og Prædikegerningen — og disse tilvendte sig Samfundets Opmærksomhed og Gunst.
Lige over for de nye Ordener droge Cluniacenserne det kortere Straa. De havde i det ellevte Aarhundrede haft deres Hæderstid (jfr. S. 689), nu var deres Magt dalet ikke blot paa Grund af Modens vekslende Vind, men fordi de ikke længer svarede til Tidens Opgaver. Ordenen havde ikke heller bekæmpet Forfaldet i dens Klostre; den anden store Orden, Cistercienserne, følte sig i Aand og Anskuelser saa afvigende fra den, at det jævnligt kom til alvorlig Strid. Askesen var hos Cluniacenserne af mildere Art, deres Kirker kunde være prangende, deres pragtfulde Gudstjeneste ved Skønbedsindtryk paavirke den store Mængde, Klostrene vare i Modsætning til Cisterciensernes helt unddragne Bispernes Myndighed, og endelig var paa det økonomiske Omraade Ordningen forskellig, men netop her viste sig Cisterciensernes Overlegenhed. Cluniacenserklostrene havde deres Indtægter af Landgilde og andre Afgifter, og disse holdt sig ret uforandrede, om end Jordernes Værdi steg, medens derimod Cistercienserne, der selv drev deres Ejendomme, stadig kunde drage rigere Indtægter ud af deres Besiddelser.
Det sørgeligste Budskab, som den kristne Verden kunde faa, indløb i Oktober 1187 til Italien og spredte sig som en Løbeild over Europas Lande. Den 2den Oktober var Jerusalem falden i Sultan
