| Kampe i Pommern 1184. | 677 |
holdt en glimrende Fest i Mainz, men midt under Jubelen og Pragten kom Meldingen om Bugislavs Nederlag, og Glæden fik et alvorligt Skaar. Kejseren indsaa, hvorledes de danske Vaaben nu maatte vinde Fremgang, uden at han var i Stand til at bringe sine Forbundsfæller Hjælp. Med utrolig Hurtighed løb Budskabet om Sejren gennem Landene helt ned til Byzans, hvor netop da nogle af Absalons Mænd vare i Kejserens Tjeneste og glædede sig over de Danskes Lykke.
Tiden trak noget ud, inden Kong Knud kunde komme Absalon til Hjælp, og Fjenden benyttede Lejligheden til at skaffe Forsyning til Borgene og til at forstærke dem. Foran Byen Wolgast var saa-ledes Sundet blevet spærret ved sænkede Stene; dem fik Absalon fjernet, hvorimod nedrammede Pæle fremdeles hindrede Skibene i at lægge til Bredden, og Kastemaskiner overdængede dem med Stenkast. De Danske besluttede da at plyndre det omliggende Land, og da Byens Indbyggere benyttede Lejligheden til at gøre et Udfald, led de et alvorligt Nederlag over for Knuds Rytteri. Esbern blev sendt mod Swinemünde for at tage Skanserne her, men Besætningen var allerede forinden flygtet. Absalon sejlede til Julin, og han lod Jomsborg ødelægge. Nu mente Knud, at Toget burde sluttes, da man dog ikke kunde indtage de større Byer; efter at Skanserne ved Swinemünde vare jævnede med Jorden, drog derfor Flaaden hjem. Om Efteraaret foretog Kongen et Togt med en stor Hær af Røboere op igennem Tribsees og ind til de mosefyldte Landskaber ved Peenes øvre Løb, der bleve frygtelig plyndrede. Bugislav bad forgæves om Fred, men da Levnedsmidlerne vare slupne op, maatte Kongen vende hjem.
Frugten var dog fuldmoden til at plukkes, og de Danske vilde ikke lade den hænge længer. Ved Foraarstid næste Aar styrede en umaadelig Flaade til de pommerske Kyster, lagde sig ved Peeneflodens Munding og plyndrede løs. Senere sejlede den til Julin og forfulgte Venderne helt op til Kam min, hvor Bugislav opholdt sig. Efter et mislykket Udfald fra Byen og da Kong Knud med nye Skarer rykkede hen foran Voldene, bleve de Gejstlige saa bekymrede for, at Kirkerne uden for Byen og i den skulde gaa op i Luer, at de i højtidelig Procession barfodede droge ud og bad Kongen om at skaane Staden. De havde tillige det Hverv at bede om frit Lejde for Bugislav til at kunne forhandle med Kongen. Knud tilstod dem, hvad de bad om. Bugislav søgte nu at faa en Samtale med Absalon og bad ham tillige med Jarimar være hans Talsmand
