| Henrik Løves Fald. | 663 |
burg havde han hensynsløst fordrevet fra Borg og Len. Al denne Uret vendte sig mod Henrik, Tilhængere af den forjagne Greve toge Ratzeburg i Besiddelse, og Grev Adolfs Venner sluttede sig til Kejseren. Endnu havde Henrik sin tro Stad Lübeck tilbage, men ikke desto mindre maatte han anse det for raadeligst at fly til Stade, det eneste Punkt, han besad i Vest; herfra stod en Flugt til England ham aaben. Kejseren rykkede derpaa frem over Elben og lagde sig foran Lübeck; til hans Hær stødte Grev Adolf af Holstens Venner ligesom ogsaa vendiske Skarer under Bugislav.
Kong Valdemar havde kun givet Henrik Løve et Tilsagn om foreløbig ikke at vende sig imod ham. Saaledes som Situationen nu havde udviklet sig, maatte han tage et bestemtere Standpunkt, og han var ikke i Tvivl om, at han endelig burde bryde med Hertugen, der saa ofte havde svigtet ham. I hvert Fald var det raadeligt, da Kejseren stod med en Hær saa nær ved Danmarks Grænse, at vise Flaaden i Farvandene. De Danske sejlede ind ad Trave og sluttede sig til Belejringshæren, og da Byen herved blev af-skaaret fra enhver Forbindelse til Lands og Vands, kom den store Besætning i en betænkelig Stilling. Borgerne sendte Byens Biskop Henrik til Kejseren for at underhandle, og Frederik svarede, at efter at Henrik Løve var erklæret i Rigets Acht, havde Staden ingen anden Herre end Kejseren, hvem den derfor maatte lyde. Han gav dog Lov til, at Borgerne maatte sende Bud til Hertugen for at erfare, hvad han vilde raade dem til, og Henrik tillod dem at overgive Byen. Andet Vilkaar havde Kejseren heller ikke villet modtage, men han maatte agte den Troskab, som Borgerne viste mod en Fyrste, som havde været deres Velgører, og han tilstod derfor Byen ved dens Overgivelse alle gamle Rettigheder og Friheder. Kong Valdemar var kommet med sin Flaade til Lübeck mere for at true end for at krige; men hans Ønske var tillige at have en Sammenkomst og Forhandling med Kejseren om fredelige Sager. Frederik Barbarossa havde nemlig ved Sendebud til Danmark anholdt om, at tvende af Valdemars Døtre maatte gives to af Kejserens Sønner til Hustruer,
247. Kejser Frederik I (samtidigt Stenrelief i Klosteret St. Zeno i Bajern).
