| 662 | Henrik Løve møder Kong Valdemar ved Ejderbroen 1181. |
større Hjælp — Østskaaningerne klagede over at skulle føre Tømmer fra utilgængelige Almindinger — og Ærkebispen ikke vil slippe noget af det, der-gennem den kanoniske Ret var bleven gennemført i andre Lande.
I Aaret 1181 drog Kong Valdemar til et Møde med Hertug Henrik Løve ved Ejder. Hertugen havde ønsket denne Sammenkomst. Brovagten, som saa Hertugen og hans Følge komme over Broen til den slesvigske Bred, maa med Fortiden i Minde have haft allehaande Tanker derved. Naar for en Snes Aar tilbage Kong Valdemar og Hertugen mødtes paa dette Sted, var det ganske vist Skik, at Hertugen ligesom nu gik over Broen og havde sin Sammenkomst med Kongen paa slesvigsk Grund. Men Aarene gik, Hertugen blev stadig mægtigere og desuden stadig mere bydende. Og da han for ti Aar siden — i 1171 — holdt Møde med Kong Valdemar, følte han sig saa overlegen, at han vægrede sig ved at komme den danske Konge længere i Møde end til Broens Midte. Valdemar tog sig hans anmassende Holdning let og gik ham i Møde. Men Tiden gik, og Skæbnen rullede sit Hjul; for den hovmodige syntes et Fald nærme sig, og Ydmygheden meldte sig som Forløber. Hertug Henrik gik over hele Broen for at møde Kongen.
Kejser Frederik havde været stedt i Vaande i Italien, han havde selv personlig ved et Møde i en Alpedal bedt sin mægtige Vassal om Hjælp, men Henrik havde trodsigt afslaaet den, og Hævnen kom. Kejseren samlede, da Øjeblikket var modent, al Magt for at kue sin Modstander, og nu sluttede alle de, hvem Henrik havde trykket ned, Forbund med Hævneren. Skridt for Skridt maatte han vige, hans Lande fradømtes ham, og Henrik maatte drage ud for at lede efter dem, der vilde staa ham bi. Endnu besad han kun tilbage nogle Arvelande og Forleninger i den nordøstlige Del af Riget ved Elbens nederste Løb. Men heller ikke dem vilde Kejser Frederik lade ham beholde; med en stor Hær drog han op gennem Lüneburgs Heder til Bardowiek, som blev overrumplet og maatte stille sig under ham. Landet Nord for Elben havde Henrik endnu i Besiddelse, tilmed som direkte Magthaver, idet han var kommet i Strid med sin egen Lensmand Grev Adolf. Ogsaa Grev Bernhard af Ratze-
