| Betydningen af Skaaningernes Opstand. | 661 |
vilde bøje sig, var efterhaanden bleven den mest hadede. De første Klager vare bievne rettede langt mere mod bestemte Personer, end de havde enkelte Krav for Øje. I sin skaanske Særfølelse vilde man ikke have Mænd fra andre Landsdele til Høvdinger og Embedsmænd, og først da Kongen nægtede at bøje sig for dette Forlangende, dukkede pludselig helt nye Fordringer frem; man vil ikke
246. Tveje-Merløse Kirke (ved Holbæk).
betale Bispetiende, ja truer endog med at nægte at betale andre kirkelige Afgifter. Begivenhedernes Forløb gør uvilkaarlig Indtryk af, at andre efterhaanden have grebet ind, og at Jyder og Fynboer under Følelsen af, at Fordringer af lignende Art snart vilde blive stillede til dem, skjult have pustet til Ilden. Hvad der kunde være lykkedes Absalon at gennemføre fredeligt og langsomt, blev saaledes standset i sin Vækst, og først hans Eftermand skulde omsider faa Kirkens fulde Fordring gennemført.
I Hovedsagen bliver saaledes Oprøret en Modstand mod den nye Tid, der er ved at drage ind over Danmark, da provinsiel Særstilling maa ophøre og ingen af de stores Slægter skal kunne tiltage sig Vælde i det enkelte Landskab, en Tid, da der forlanges mere end forhen til det offentliges Tarv, idet Kongen fordrer en
