| Landsbykirkens Indre. | 651 |
Højde fra Vest til Øst. Hvor Koret aabnede sig mod Langhuset, hævede den anselige Korbue sig (Triumfbuen); den gjorde Skellet mellem Præstens Plads og Menigheden og var ofte smykket med Malerier. Skibets Loft var af Egetræs Bjælker og fladt, senere er det næsten overalt bleven ombyttet med Hvælvinger. Indgangen fandtes paa Siderne af Langhuset, en mere anselig for Mændene paa Sydsiden, en mindre og ikke saa pynteligt udstyret for Kvinderne mod Nord. Portalerne havde ikke sjældent hugne Karme eller Sidesøjler. Gennem Kirkens smaa, højtsiddende, rundbuede Vinduer trængte kun et dæmpet Dagslys ind i Rummet.
I Koret stod det opmurede Alter; dets Forside var dækket af et Alterklæde eller af en malet Træplade; i Kirker med rigere Udstyr kunde man endog finde en smukt dreven, figurrig Messingplade. Paa en Slags Skammel (Predella) stod paa Alteret Krucifikset. Tæt ved den vestlige Gavlvægs Midte fandtes Døbefonten; den havde en dyb Kumme, hvori Barnet helt kunde neddyppes (Figg. 236, 237).
Det Materiale, hvoraf Kirkerne byggedes, maatte være forskelligt efter Egnens Naturforhold. I Skaane og paa Bornholm kunde man anvende Sandsten, paa Sjælland benyttedes Kampesten i utilhugget Stand, ved Issefjord dog ogsaa Fraadsten, den gulladne Kalktuf, ved Stevns og i andre østlige Dele af Sjælland den vege Kridtsten. Af denne er ogsaa en Del Kirker i Grenaa-Egnen byggede (se Kortet over Danmark i kirkelig Henseende), i enkelte andre jydske Egne anvendtes Fraadsten, paa Heden Al. I en Halvkreds omkring Ribe indtil op mod Ringkøbing Fjord byggede man end-
236. Døbefont fra Røgen Kirke ved Silkeborg.
