Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/675

Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Domkirkerne i Viborg og i Ribe. 647


VIII.
Domkirker bygges I Viborg, Ribe, Aarhus og Slesvig. Der opføres I denne Tidsalder rundt om i Sognene Stenkirker I Stedet for Trækirker. Landsbykirkernes Stil og Karakter.

Fra Eskils, Absalons og deres nærmeste Efterfølgeres Tid staa endnu i vore Dage talrige Minder tilbage, der vidne højt om Datidens Danskes fromme Sind, deres Sans for Skønhed og deres Virketrang. Som Renæssancetiden og Kristian IV’s Tidsalder har sat sit Præg paa en stor Del af Landets skønneste verdslige Bygninger, saaledes skylde vi Kong Valdemars og hans Sønners Tidsalder det meste af, hvad der her i Landet er bleven bygget til Kirkens Tarv. Det er kun en sjælden Gang muligt at sige, i hvilket bestemt Aar eller Aarti det enkelte Monument er rejst; paa den anden Side veed vi om mange Hundreder af Bygninger, at de høre hjemme i dette Tidsrum.

Det er foran fortalt, hvordan Lunds Domkirke af Eskil blev bygget færdig og indviet 1145 (S. 561). Vor Frue Kirke i Viborg var paa den Tid under Bygning, og den maa ikke længe efter være bleven færdig. Materialet var her ikke Sandsten, men Granit; Bygningsstilen var dog med Hensyn til de væsentlige Led den samme som for den skaanske Domkirke. Ogsaa her var der en Krypt, baaren af Søjler, et Hovedskib med fladt Bjælkeloft og tvende Sideskibe, en Korrunding med et Søjlegalleri. Medens Kirken med sine fire Taarne — to vestlige og lo mindre over Koret — er traadt livfuldere frem i Landskabet end Lundekirken, havde den paa anden Maade et alvorligere Præg derved, at Udsmykningen ikke besad saa vekslende og formrige Enkeltheder; det haarde Materiale var jo stridigt, og det var allerede et Storværk, at saa mægtig en Bygning havde kunnet rejses deraf.

Den tredje Katedral fra denne Tid var Ribes skønne Kirke (Fig. 233). Den havde dengang den samme Grundform som de to Søsterkirker — de to yderste Sideskibe i den nuværende femskibede Kirke ere tilføjede langt senere — men dristigt var der over Korsskæringen rejst en Kuppel i to Afsæt, en underste overskaaren Del, fra hvilken Hovedkuplen hæver sig højt mod Sky; man maatte søge ned til Sofiekirken i Byzans eller til lignende Kirker i Middelhavslandene for at træffe noget tilsvarende. Derimod pegede Kirken ved sit Materiale hen til andre Egne af Udlandet. Fra Ribe var der en livlig Sejlads til Rhinlandene, og fra Bjergene hernede havde