Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/65

Denne side er blevet korrekturlæst

51

»Skibe« eller Slæder.

sætninger« fra Jernalderen, to svagt buede Rækker af Sten, der mod Enderne løbe sammen i en Spids, gengive et Skibs Form, hvad der er sandsynligt, fører dette ogsaa fjernt fra Helleristningernes formentlige Skibsfigur. Fra Bronzealderen er intet Fartøj bevaret, men de foran afbildede smaa Guldbaade (Fig. 37) vise ligeledes hen til helt andre Former for Fartøjer og til helt andre Linier i deres Bygning. Helleristningernes »Skibe« have da ogsaa hverken Sejl eller Aarer, og skulle vi dømme efter disse Genstandes Omgivelser, findes der vel nogle faa Eksempler paa, at en Fisk er afbildet i Nærheden deraf, medens i mange Hundreder af Tilfælde disse »Skibe« ere satte i Forbindelse med Husdyr, ridende Mænd, Fodsaaler, Træer og lignende, der tyder hen paa, at Scenen foregaar paa Landjorden. Det ligger derfor langt nærmere at forklare Figurerne som Slæder. I Bygning ligne de paafaldende de af mange fremmede Folkeslag anvendte Slæder; Figurerne vise os baade Mederne, Sidestavene, der sammenholde den Byrde, som lægges paa Slæden, og den ejendommelige opadgaaende Mede, der danner Styrestangen, hvormed Haandslæden altid ledes. Slæder (Sluffer) vare som bekendt i tidligere Tid i langt almindeligere Brug, og endnu i vore Dage ere de i Anvendelse Sommer og Vinter hos mange Folkeslag, der bebo Egne, hvor Enge, Mosestrækninger eller Skove ere fremtrædende.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 51
41. Gruppe af Høje ved Vestervandet i Thy.

Gennem Mindesmærkerne og Fundene fra Bronzealderen oprulles saaledes for os et Billede af en hel anden Karakter end det, som Oldsager og Fund fra Stenalderen have tegnet. Vi mærke, at Befolkningen har en udviklet Skønhedssans og stor Dygtighed i Industri, men

7*