| 572 | Det første Slag ved Viborg mellem Knud og Svend. |
for Svend. Hertug Valdemar viste for første Gang sine Evner som dygtig Feltherre og uforfærdet Kriger. Han opstillede Rytteriet paa Fløjene, medens Fodfolket, der bestod af Bueskytter og Slynge-kastere, stilledes i Midten sammen med de viborgske Borgere. Imod disse lettere Skarer førte nu Knud hele sin Styrke i Marken, og det lykkedes ham uden Besvær at slaa dem - fuldkomment. Men samtidig bleve hans Krigere anfaldne saa heftigt fra Siden og Ryggen af Rytteriet, at de vare nødte til at gøre omkring. Ved de idelige og spredte Indhug, uden at det kom til et afgørende Sammenstød, bleve Knuds Mænd saa udmattede, at de til sidst i sluttet Trop rykkede ind i Viborg for at finde Ly i den By, hvis Borgere de nylig havde dræbt. Her skjulte nu mange sig i Husene, andre løb gennem Gaderne til Byens modsatte Udgang. Knud sprængte til Hest gennem de snævreste Gyder og slap bort.
Svend havde vundet en fuldkommen Sejr, og han benyttede den uden Grumhed, men med ringe Klogskab. Han tillod de fleste af Fangerne at løskøbe sig, tog nogle i sin Tjeneste og lod andre stille Sikkerhed for, at de fremtidig vilde være ham tro. Kun to vitterlige Ildgerningsmænd maatte bøde med Livet.
Kong Knud var kommen i Behold til Aalborg og sejlede derfra til Lødøse i Vestergøtland. Her fandt han for en Tid Ophold hos Kong Sverker, der havde ægtet hans Moder Rikiza, men snart faldt han dog Kongen til Byrde; han maatte sælge af sit Jordegods i Gøtaland for at skaffe Underhold til sine Mænd, og Sverkers Søn Johannes digtede Spottesange over hans Uheld. Knud besluttede derfor at drage til Polen, og da han heller ikke her syntes velkommen, opsøgte han Hertug Henrik Løve, til sidst Ærkebisp Hartvig af Bremen. Han erfarede da, at han endnu havde Venner i Danmark, og da der tilbødes ham sachsiske Hjælpetropper, besluttede han at foretage et Tog til Jylland.
Svend havde imidlertid ladet Viborg befæste og vilde forsvare sig her; Knud turde ikke indlade sig paa en Belejring og lod sine Tropper slaa Lejr to Mil Syd for Byen ved Gedbæk. Da Svend ikke heller syntes at ville indlade sig paa en Kamp i aaben Mark, sendte Knud en Deling af sin Hær under Sachseren Bruno ned til Ribe. Svend, der
