562 | Kirken i Dalby ombygges. |
for Kannikerne udstyredes mere rundeligt, og nye oprettedes. Læreren ved Domskolen fik højere Løn, og Skolen skulde staa aaben for alle, saa at der intet forlangtes for Undervisning af fattige eller fremmede. For at kunne give Gudstjenesten større Glans fik Kantorerne større Indtægter, og Eskil skænkede kostbare Kaaber, Krucifikser, Kandelabre og Relikviegemmer til Kirken.
210. Korslutning paa Domkirken i Lund.
Paa denne Tid maa ogsaa Kirken i Dalby være bleven ombygget. Til det Langhus, som alt har været rejst paa Svend Estrid-sens Tid (se S. 480), blev der føjet i Vest en anselig, endnu bevaret Forhal; her bære fire Søjler ni Krydshvælvinger, og baade i Stilens almindelige Karakter og i Enkeltheder mærker man Slægtskab med Lunde-Kirkens Arkitektur (Figg. 211—12).
Paa den Tid begyndte Ringsted-Kirken at vinde stadig større Ry ved den Helgen, som efter alle Vidnesbyrd var gravlagt her. Tæt ved det Sted i Haraldsted, hvor Knud var bleven myrdet,