43
Ornamentik.
Liv. Af en lignende Skønhedsvirkning er en anden Figur, en krummende, med Børster besat eller tusindbenagtig Linie, der ormevis bugter sig frem eller bøjer sig som Svømmefuglens Hals; den kan stundom ende i et Slangehoved. I øvrigt bestaar Udsmykningen i parallele Linier og Striber, i tandede, takkede eller snoede Baand, i Mæandre, S-formede Figurer og Bølgelinier. Halvbuen, som anvendtes i Stenalderen, møder os igen her, derimod undgaas skærende Linier, som Lersagerne fra Stenalderen saa ofte udviste; Tærninger og Romboider forekomme kun sjældent. Og hverken Dyr eller Planter findes efterlignede. Det er i det hele en Ornamentik, som hverken er opfindsom eller fantasifuld, men ikke desto mindre viser et Mesterskab ved sin store Beherskethed og sin Undflyen af alt uskønt og tomt, dernæst ved den Omhu og Nøjagtighed, hvormed alle Linier ere udførte.
Ornamenterne ere dragne med en Punsel af Bronze — saadanne Redskaber ere endnu bevarede; med den ene Haand har Kunstneren langsomt ført Punslen hen over Pladen, medens han med en Hammer i den anden Haand lod Slag falde paa Punslens Hoved. Saa kunstmæssigt er dette gjort, at man kun ved Undersøgelse med Forstørrelsesglas kan finde Mærkerne af den punktvise Fremrykken. Derimod har man aldrig drevet Bronzepladen ud i svære Former (dog nok Guldet); hertil savnedes Redskaber af fornøden Styrke. Vilde man frembringe rundere og dybere Former, maatte man ty til Støbning. Saaledes fremtræder da Ornamentikken i Bronzealderen mest som en smuk Tegning paa Sagernes Overflade. Men denne forlener ikke desto mindre Genstandene Liv
6*