| 518 | Købstædernes Udvikling. |
op højere end alle andre. Knud havde ogsaa befalet, at hvis en Ko eller en Hest blev borte og ikke fundet efter to, tre Dages Søgning, skulde Ombudsmanden erstatte Ejeren Tabet, idet det paahvilede ham som Pligt at skaffe Tyven med Kosterne til Veje.
Saaledes var Hertugen en Beskytter af de fredelige Erhverv, og netop paa disse Tider havde de borgerlige Næringsveje under deres stærke Udvikling alt Krav paa at støttes af Landets Konge og hans Embedsmænd.
De danske Købstæder havde udviklet sig stærkt i Løbet af det sidste Hundredaar. I den foregaaende Fremstilling have mange af dem været omtalte; vi se Domkirker eller Hovedkirker, betjente af en Kreds af Præster, rejse sig i dem, Kongerne indrette her deres Mønt, Handelsmænd bosætte sig, og fremmede søge til dem. I hver større Bygd vokser der en By frem, hvor Torv holdes paa bestemte Dage. De findes aldrig lige ved Havet, hvad der vilde være et farligt Leje, derimod ved Bunden af Fjordene — saaledes som mange jydske Byer — eller i en kortere Afstand fra Kysten. Til Ribe naaede man først ved at sejle halvanden Mil op ad Ribe Aa, Malmø laa fjernere fra Stranden end den nuværende By. Aa-hus, Aa-ós, har — ligesom Aarhus, Aar-ós, Randers, Randr-ós— Navn efter Aaens Munding, men laa dog i nogen Afstand fra Helgeaaens Udløb. Tummæthorp opstod ved den Aa, som en Mils Vej Øst derfor falder i Havet ved Simre-ós (Simrishamn).
Ved Landsdelenes gamle Midtpunkt og Tingsted eller ved deres Helligdomme maatte — saaledes som Navnene Lund, Othens-vi, Vi-biærgh vidne — saadanne Byer naturligen opstaa. Bispesæderne og det stærke kirkelige Liv bidrog paa mange Maader til deres Udvikling. Ogsaa Anlæg af Borge kunde fremme Dannelsen af en Købstad (Aalborg, Helsingborg), dog gælder dette især det følgende Tidsrum.
Samtidig tabe de store Aarsmarkeder deres Betydning. Igennem et Par Aarhundreder havde der været boldt et saadant meget besøgt Marked ved Haløre — Stedet kan nu ikke paavises, men har maaske været i Bugten Nord for Hornbæk —, her var ifølge en Saga den største Forsamling af Mennesker, som nogetsteds mødtes i de nordiske Lande. Dette Marked omtales vel endnu, men har aabenbart udspillet sin Rolle.
I Købstæderne havde der udfoldet sig et eget Liv, og vi høre nu for første Gang Tale om en Institution, der skulde faa stor Betydning for Byernes Udvikling, nemlig Gilderne. De findesi Eng-
