Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/53

Denne side er blevet korrekturlæst

39

Egekisternes Indhold.

vid Kappe af aflangt Snit fæstedes om Halsen og dækkede de nøgne Skuldre og Arme; fortil sammenhæftedes den ved Naale. Benene selv vare uklædte, men om Ankel og Fod var viklet Tøjstykker, Skoene vare af Læder. Kroppen var saaledes ikke netop stærkt beskyttet, derimod havde Hovedet i den tykke, af flere Lag Klæde bestaaende Hue en varm Bedækning. Hvis vi tør slutte fra den eneste Kvindedragt, som hidtil er funden, har Kvinden baaret en Trøje af det samme tykke Uldtøj med korte Ærmer og et vidt Skørt. Et Bælte med lys Midtstribe og mørke Kanter samt med særdeles kunstfærdig gjorte Kvaster sluttede om Livet, et med megen Kunst bundet Haarnet, der ved Snore var hæftet til Baghovedet, bar Haaret. Om Halsen havde Kvinderne ejendommelige Prydelser, saaledes en stor buet Plade dækket af Spiralornamenter, eller ogsaa vredne, tunge Bronzeringe. Armen var prydet af Bronzebaand i tætløbende Spiralvindinger. I Kvindegravene findes for øvrigt ofte en Dolk. De andre i Egekister fundne Genstande vare af mangehaande Art, saaledes Kamme, Knive, Smykker, Vaaben, Spaanæsker, Trækopper og Træskaale, en Stol (Fig. 28).

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 39
27. Dragt og Smykker fra Egekistefundene.

Egekisternes Indhold giver os det bedste samlede Billede af hvorledes en af Danmarks Beboere i Bronzealderens første Periode var klædt og udrustet. Hvis vi ellers ønske at lære Bronzetiden at kende, gives der ingen anden Vej end at undersøge de utallige Genstande, som ere fundne i Høje eller i Mark og Mose. Det er af lutter Enkeltheder, at et almindeligt Billede her skal kunne tegnes.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 40
28. Genstande, fundne i Egekister (Skaal, Stol, Kam, Æske, skæftet Økse, Smykkeplade, Dolk, Halssmykke).

Vi vende os altsaa til Bronzealderens Industri og træffe da Vaaben og Redskaber, som Stenalderen ikke kendte, nemlig Sværd, Paalstav og Celt. Sværdets korte tveæggede Klinge er bred med en ophøjet Midtribbe og har et kort, tykt, smukt forsiret Haandtag, hvis udbuede nederste Rand omfatter Bladet. Det er et ægte Stikvaaben, som bringer et hæsligt Saar; det duer ikke til at svinges som Jernsværdet, og Bronzen er for sprød til at kunne taale et Møde med et andet Hugvaaben. Det korte Haandtag vækker Opmærksomhed ved højst at give Plads for fire Fingre, Tommelfingeren