| 498 | Kong Eriks Rejse til Italien |
Paa disse det første Korstogs Tider gik alles Tanker mod Syden, mod Rom og det hellige Land. Kong Erik selv var af Natur Vandrer, og i Høsten 1098 begav han sig med et anseligt, om end ikke talrigt Følge paa en Pilegrimsfart til Italien. Han gik som oftest paa egen Fod. Erik havde to store Formaal for sin Rejse, at skaffe sin dræbte Broder Helgenglorien og at faa Danmark løsrevet fra Afhængigheden under den tyske Kirke ved Op-
187. St. Knuds Helgenskrin (i Krypten til St. Knuds Kirke 1 Odense) 1).
rettelsen af et nordisk Ærkesæde i Lund. En Strid med Ærkebisp Liemar, der endog truede Kongen med Band, maatte yderligere tilskynde ham til at optage den gamle Plan. Over Venedig naaede Erik ned til Rom, men da Pave Urban II netop holdt et Koncilium i Bari i Anledning af vigtige Stridsspørgsmaal mellem den øst- og vesterlandske Kirke, fortsatte Erik sin Rejse til den apuliske By. Her traf han sammen med mange høje Prælater, saaledes den berømte Anselm, der da var fordrevet fra sit Ærkesæde i Canterbury. Pave Urban hørte velvilligt paa Kongens Andragender, og hans Optræden vakte i det hele en saa gunstig Stemning, at Paven
1) St. Knuds Skrin er ligesom St. Albans — hvilket er bleven opfattet som Benedikts, men Knuds Broder blev aldrig kanoniseret — forfærdiget af udskaaret Egetræ, det sidstnævnte Skrins Laag er dog af Asketræ; de ere 2 Alen 9 Tommer lange. Begge Skrin ere, vistnok paa Reformationstiden, blevne udplyndrede, saaledes at man nu kun ser Omridsene af de forgyldte Sølvplader og de talrige Metalflgurer samt Stene, hvormed begge vare smykkede. St. Knuds Skrin var indvendig foret med rødt Silketøj. I Skrinene fandtes foruden Skeletter Dele af kostbare Silketøjer (Figg. 189—90), der synes forfærdigede i Syden.
