| 494 | Kong Olufs Død. |
Bøn, Kirkegang og Almisse; da den var til Ende, løftede man Kongens Ben op af Jordens Støv. Og her viste sig straks et Under, thi medens Dagen forinden og endnu samme Morgen Regnen var faldet i Strømme, brød pludselig, da hans Grav afdækkedes, Solen frem og Himlen blev skinnende klar. Men ogsaa et andet Under kundgjorde, hvor hellige disse Rester vare, thi fire Gange lagdes Benene paa blussende Gløder, men hver Gang slukkedes Ilden uden at gøre dem Skade. Med stor Højtidelighed bleve da Benene bragte til den af Knud grundede, men ikke fuldførte Kirke Syd for den ældre og lagte ned i en Stenkiste i Kryptkirken (i Marts eller April 1095).
Odense By havde saaledes Grund til at glæde sig ved at have en Martyr hvilende i sit Skød. »Jylland« — udbryder en dalevende — »i dit Overmod sluttede du Pagt med Helvedes Fyrste mod din egen Konge, men hvorfor slap du ham bort fra din Jord? Det herlige Fyn fuldbyrdede den onde Daad, men glæder sig nu over de vidunderlige Jærtegn og søger ved Bod og Bøn at slette sin Syndeskyld«.
Et lille latinsk Skrift »Kong Knuds Lidelseshistorie« blev forfattet paa denne Tid; det er det første, vi kende her fra Landet, og det er mulig ikke skrevet af nogen Dansk. Delt i tre Læsestykker fortæller det jævnt og klart Kong Knuds Levned, hans Død og Undere med det Formaal at vise, at den dræbte var sand Helgen. Det synes ikke affattet for at forelægges den romerske Kurie, snarere for som Læsning at virke til, at de endnu tvivlende erkendte Knuds Hellighed.
Kong Oluf havde længe afvist Tanken om, at hans Broder skulde være en Helgen, idet han kendte mange Ting i Knuds Vandel, som syntes at stride dermed; omsider havde han dog givet Tilladelse til, at hans Ben maatte optages. Den dræbte Konge syntes i Virkeligheden atter at have overtaget sin Magt. Oluf havde ikke vundet Sympati hos nogen; han var lille og styg, som han var havesyg og gerrig, nu var han tilmed syg og træt og ønskede kun Døden. Denne indtraf faa Maaneder senere (18. August 1095).
Oluf var gift med Harald Haarderaades Datter Ingegerd, men de efterlod sig ingen Børn.
