| 482 | Kirkelige Lovbud. |
Blikke — om Paavirkning af den strenge byzantinske Kunststil (Fig. 181).
Kong Knud vilde tillige gennemføre den strenge Overholdelse af de kirkelige Bud og stille den danske Præstestand under den kanoniske Rets almindelige Vilkaar. Derfor paabød han i Kraft af sin kongelige Myndighed, at enhver under Straf af Bøde skulde overholde de store Højtider og befalede Fastetider, saaledes som de holdes i hele Kristenheden. Han bestemte, at den, som gjorde sig skyldig i Helligbrud, skulde straffes med Bøde af Præsterne, samt at Tvistemaal mellem gejstlige indbyrdes skulde behandles ved gejstlig Ret. Men et af Kirkens store Bud naaede Knud ikke at gennemføre, nemlig Pligten til at give Tiende. Overtalelser hjalp i den Henseende lige saa lidt, som at han nu, i sin Harme over ikke at blive adlydt, greb til det Middel, som han havde anvendt over for Hallændinger og Skaaninger, at unddrage Befolkningen kongelige Begunstigelser. Et saadant Aag for sig og Efterkommere som Tienden vilde Folket ikke paatage sig. Man vedblev at betale for hver enkelt kirkelig Handling, for Daab og Konfirmation, for Sygebesøg og Begravelse, og det havde Udseende af, at Guds Hjælp og den kirkelige Naade var at faa for Betaling.
Knud havde saaledes med glødende Lidenskab arbejdet for den kristne Tro og end mere for Kirken. Der er ikke Tvivl om, at han i sin hele Virken følte sig i høje Formaals Tjeneste, og at han var dybt grebet af Kristi Lære. Men hans Tilegnelse af Troen var præget af det haarde Formvæsen og den yderliggaaende Askese, som netop var oppe i Tiden. Han overholdt nøje Fastetiderne, og naar om Fredagen Omgivelserne troede, at han drak Vin, var der kun Vand i hans Krus, Retterne gav han til de omkringsiddende eller fattige, medens han selv nød det tørre Brød med Salt. Det var paa den Tid fromme Fyrsters Skik til Guds Ære at smage Svøben; Kejser Henrik III lod sig piske af sine Præster, og Knud lod sig paa samme Maade tildele Slag i sine Kapellaners Paasyn.
Et meget betegnende Billede fra Kong Knuds Tid opruller Knytlingasaga for os ved sin Fortælling om Egil. Han var af fornem Slægt, Søn af Regner, en af Kong Svends trofaste Mænd; stærk af Lemmer og øvet i allehaande Idræt og Vaabenbrug tilbød han Kong Knud sin Tjeneste. Paa den Tid var Kongens Høvding paa Bornholm Aage død, og om end betænkelig ved Egils djærve Vikingenatur overdrog Knud ham denne Stilling, idet han dog kun overlod ham ni af de tolv Kongsgaarde paa Øen. Den nye Høvding
