| Mønter fra Svend Estridsens Tid. | 465 |
skrivninger (Kenninger) endog i flerleddet Form, deres mytologiske Hentydninger og Ordenes stærkt omflyttede Stilling.
Med den latinske Skrift havde Folket gjort Bekendtskab ogsaa gennem de Mønter, som i de sidste Menneskealdre vare blevne slagne af de danske Konger til væsentlig Hjælp for Omsætningen; men Indskrifterne paa dem vare som oftest ret mangelfulde og uklare, hvilket ogsaa gælder de paa Svend Estridsens Tid prægede Mønter.
Som det foran er fortalt, førte Kong Harald Haarderaade store Rigdomme til Norden, og vi synes at mærke en Indvirkning af de mange, fra Konstantinopel bragte Penge paa de danske Udmøntninger. Allerede paa de Mønter, som Kong Svend lod præge, medens han
174. Karlevi-Stenen (paa Øland) 1).
1) Indskriften paa den her afbildede Side begynder ved det latinske Kors, den følgende Linie staar modvendt oven over den første Linie, den tredje som den første o. s. v. Den lyder i sin Helhed saaledes: fulkin likr hins fulkþu flaistr uisi þat maistar taiþir tulka þruþar traukr i þaimsi huki munat raiþ uiþur raþa rukstarkr i tanmarku untils iarmun kruntar urkrontari lonti. Den anden Del af Indskriften begynder med det ligearmede Kors og lyder: sta[in sa] [uas] satr alftir siba [hin fru]þa sun fultars in hons liþi sati at u tausa[i|þ]. Verset vil omsat i Lydskrift og med Tegn til Oplysning om den formentlige Ordforbindelse se saaledes ud:
| Fólghinn liggr [hinn's fyighðu | (Munat) ræið-Wiðurr (ráða) | ||
| — flæstr vissi þat — mæstar | röghstarkr (i Danmarku) | ||
| dæðirj dolgha þrúðar | Yndils jarmungrundar | ||
| draughr i þæimsi haughi. | ørgrąndari ląndi. |
Danm. Riges Hist. 1 59
