Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/48

Denne side er blevet korrekturlæst

34

Stenalderens Varighed.

vise samme Forhold. Hos Datidens Mennesker synes to forskellige Typer at være repræsenterede. Den ene høj og kraftigt bygget med kort Hoved og en for oven tilbageskraanende Pande (brakykefal); her er noget af den Karakter, som udmærker turanske Folk, f. Eks. Finnerne, om den end ingenlunde er ensartet med disse sidstes. Den anden Type frembyder en langhovedet (dolikokefal) Form, der ikke afviger meget fra de nuværende Danskes eller Svenskes Hovedform. Mærkeligt er imidlertid, at begge Hovedformer baade her og i Sverige kunne forekomme i samme Grav; saaledes indeholdt en Samling af Kranier fra Borreby ved Skelskør baade langhovedede og korthovedede Former.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 34
24. Prøver paa Stenalderens Ornamentik.

Man skulde synes heraf at kunne drage den Slutning, at der allerede i Stenalderen har fundet en Indvandring Sted; et nyt Folk er kommen til at bo Side om Side med det ældre. Da det er Menneskene med den langhovedede Kranieform, vi genfinde i Bronzealderen, kunde man antage disse for de senere Indvandrede, de korthovedede derimod for Urbeboerne. Denne Slutning er imidlertid ikke sikker; det kan jo være, at den korthovedede Race allerede i Stenalderen har gjort Forsøg paa at trænge ind i Landet, men at det kun lykkedes for en kortere Tid. I samtidige Grave fra Vesteuropa træffer man desuden paa en lignende Maade kort- og langhovedede Kranier Side om Side, saaledes at Europas Urbefolkning allerede paa et tidligt Punkt synes at være opstaaet ved en Sammenblanding af Racer.

Hvor længe Stenalderen har varet, vil det være vanskeligt at fastslaa, men sikkert er, at Mindesmærkernes Udstrækning og store Antal saavel som de uhyre Mængder af Oldsager — omend utvivlsomt ogsaa de følgende Kulturperioder i rigt Maal have anvendt Stenredskaber ved Siden af Metal — gøre det sandsynligt, at Tidsrummet har varet gennem nogle Aartusinder. Stendysserne og Jættestuerne ligge i vort Land mange Steder saa tæt, at Egnen synes som oversaaet med Grave, og uagtet Agerdyrkning og Vejarbejde i Tidernes Løb have jævnet utallige Høje, findes der dog til