439
Slaget ved Nisaa.
Nu gik Togtet mod de hallandske Kyster, som vidt og bredt bleve hærgede. Flaaden var naaet ned til Laholmsbugten og Udløbet af Nisaa, da Svend med en Flaade paa 360 Skibe, samlede i de østlige Provinser, kom sejlende og lagde sig spærrende foran Kysten. Stillingen syntes saare farefuld for de Norske, men Hakon Iversøn styrkede deres Mod ved at sige, at Danerne vel i Begyndelsen af en Kamp vare hidsige, men løjede af, naar de fik en varm Modtagelse. Harald, som brændte af Kamplyst, befalede da, at man skulde lægge Skibene i Rækker samt binde dem sammen; kun paa Fløjene vare Skibene ikke bundne og færdedes frit.
Først ved Aftentid kunde Slaget begynde, og det udkæmpedes gennem hele Sommernatten (9.—10. August 1062). De Danske kæmpede i Begyndelsen med stor Hidsighed. Vidunderligt var det at se, hvorledes en af Skjalm Hvides Mænd Rorgængeren Aslak, uden anden Dækning end sit Skjold og kun med en Egestamme fra Roret i Haanden, sprang over paa et af de største fjendtlige Skibe og med sit Værge nedslog alle Fjender eller jog dem ud i Søen. Da Skibet var ryddet, vendte han med lette Skrammer tilbage til sit eget Fartøj.