31
Stenalderens Ornamentik
Mærkeligt er det, at de samme Mennesker, som vare saa dygtige som Stensmede, ikke naaede synderlig højt i Pottemagerkunst, i alt Fald hvad dens Teknik angaar. Men denne Kunst har ogsaa andensteds kun arbejdet sig langsomt frem. Karrene ere formede i Haanden uden Drejeskive, Brændingen har været svag og ujævn; naar de grove Korn af Sand og Feldspat ikke ere stemmede bort af Lermassen, har Hensigten dog vistnok været, at Karret mindre let skulde slaa Revner under Brændingen. Om end Lervaren saaledes som Industriprodukt er tarvelig, er der stor Variation i Karrenes Former (Fig. 23), og baade i dem og i Ornamentikken viser der sig megen Kunstsans. Karrene ere nemlig jævnligt smykkede med indtrykte Ornamenter, hvilke genfindes paa enkelte Ravprydelser. Prikker, lige eller skraa Linier og Halvcirkler, det er saa godt som hele Materialet for Ornamenteringen, men dermed have de dog frembragt Baand, rudrede Mønstre, Siksaklinier og Sammenstillinger af fligede eller trekantede Figurer, der ere tiltalende (Fig. 24). Planteformer eller Dyr findes aldrig efterlignede. Ornamenterne ere indsnittede med Træpinde og Flintknive eller indprikkede med Benprene i det vaade Ler.
Vi have hidtil betragtet Stenalderen som en Enhed uden særlig at fremhæve forskellige Perioder inden for det lange Tidsrum, gennem hvilket den utvivlsomt har varet. Man har imidlertid søgt at paavise en fremadskridende Rækkefølge i de forskellige Arter af Fund og Mindesmærker fra Stenalderen, og et stort Antal Forskere har saaledes henført Køkkenmøddingerne til Landets første og ældste Indbyggere. De vise hen til, at Redskaber fra disse Dynger formentligt ere grovere og tilhugne med langt mindre Kunst end dem fra Gravene, ligesom de kun sjældent ere slebne; desuden træffer man formentligt aldrig i Køkkenmøddinger Redskaber af de for Gravene mest typiske Former, ikke heller ornamenterede Kar. Dyngerne
