Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/448

Denne side er blevet korrekturlæst

424

Kong Magnus fordrer Englands Trone.

han kunde som Besidder af Danmarks Trone optage den danske Kongeslægts Fordringer paa England. Herovre havde Kong Edvard af Frygt for Svend ment at maatte fjerne Hovederne for det danske Parti; saaledes blev Enken efter den myrdede Jarl Harald Gunhild med sine Sønner Thorkil og Herning, sammen med flere andre Danske, forjagne fra Landet. Men da Magnus ved Udsendinge til Kong Edvard fremsatte sine Krav paa England som Hardeknuds Arving, indsaa Edvard, at den Fare, som truede, slet ikke kom fra Svend, men fra Magnus. Edvard svarede Magnus, at han var lovlig valgt af det engelske Folk og vilde forsvare sit Rige. Ifølge Sagaerne skal Magnus være bleven slaaet af det rigtige i Edvards Udsagn, men sikkert har ogsaa den engelske Konges Krigsberedskab gjort Magnus forsigtig, idet der i de følgende to Aar laa en saa stor Flaade samlet ved Sandwich, som man aldrig havde set før.

Samtidig fik Magnus desuden en Modstander og Medbejler fra en hel anden Kant. Efter femten Aars Fraværelse fra Norden kom hans Farbroder Harald Sigurdsson tilbage fra sin lange Krigerfærd i Syden, omstraalet af sine Bedrifters Glans. Som Medbejler kom han med saa lysende Fortrin, som vel nogen Sinde en Tronfordrer har besiddet. Han var udgaaet af samme Moders Liv som den hellige Konge, og hans Fader Sigurd Syr havde lige saavel baaret Kongenavn som Olafs Fader. I Kampen ved Stiklestad havde Harald kæmpet tappert for sin Halvbroder og undkom kun med haarde Saar. Harald havde i den græske Kejsers Tjeneste udført store Bedrifter i Lilleasien, paa Sicilien og i Bulgarien, han havde i Rusland ægtet Storfyrst Jaroslavs Datter Ellisif (Elisabet), som han dog snart efter mistede eller forlod. Og endelig medbragte han som et af de stærkeste Hjælpemidler til at vinde sig et Rige umaadelige Skatte og Kostbarheder.

Harald forefandt nu Norge i sin Brodersøns uforstyrrede Besiddelse og hans Kongemagt yderligere styrket ved Erhvervelsen af Danmark. Der kunde ikke staa ham anden Udvej aaben end at slutte Forbund med Svend, hvis Magnus ikke godvillig vilde afstaa sin Magt eller dele den med ham. I Sigtuna traf han Svend, som ogsaa fra sin Side søgte at vinde Harald for, at de i Forening skulde bekæmpe den fælles Fjende. Men Harald vilde dog først forhandle med Magnus. Han kom sejlende paa sit pragtfulde Skib, der vakte alles Beundring, til Øresund, hvor han traf Kongen ved Skaanes Kyst. Magnus hørte uden Uvilje paa Haralds Forslag om