420
Svend Ulfsen bliver Jarl.
for Retfærdighed. I Begyndelsen af sin Regering havde Magnus troet at maatte optræde med Haardhed, men han lærte snart, at hans rette Opgave var at tilgive og glemme.
Svend søgte at skaffe sig Tilhængere i Danmark, men det lykkedes ham ikke; Magnus blev hyldet overalt. Da drog Svend til Konghelle og bad Magnus om at faa Len i hans Lande, idet han tilsagde ham urokkelig Troskab. Og Magnus lod sig vinde og lovede at gøre ham til Jarl. Han havde ikke spurgt Ejnar Tambeskælver til Raads, og denne udbrød, da han hørte derom: »For stor en Jarl, for stor en Jarl, Fostersøn!«
Med Haanden paa et Relikvieskrin aflagde Svend Ed paa, at han altid vilde være Magnus tro og altid forøge, aldrig formindske hans Rige, og Magnus, som satte Hjelm paa hans Hoved og hængte Skjoldet om hans Skulder, gav ham Jarlsnavn med det Hverv at forsvare Jylland mod Vender og Tyske. De fulgtes derpaa til Jylland, hvor Magnus indsatte ham i hans Embede. I Slesvig mødtes Kongen med Hertug Bernhard af Sachsen og den danskfødte Bisp Tymme af Hildesheim, og her blev et Ægteskab aftalt mellem Magnus’ Søster Ulfhild og Sachserhertugens Søn Ordulf.
Imidlertid skulde Svend ikke bevare sin Troskab længe. De islandske Sagafortællere finde naturligvis, at Svends Opførsel var svigefuld. Der var dog hændet en Begivenhed, som vel kunde
- ↑ Baade Sagaerne, mange Folkesagn og en dansk Folkevise fortælle, at Kong Olaf bestod Kampe med Trolde. Paa Billedet staar Olaf, rødskægget og med Øksen Hel i Haanden, i Løftingen af sit Skib Oksen (Visund, S. 394). I den stærke Søgang — der gøres anskuelig ved en søsyg Kriger (»Oksen tager til at skudde (ryste) saa, de Baadsmænd kunde ikke paa Bunken (Lastrummet, Dækket) staa«) — vil den lede Trold og hans Mage slynge Skibet mod Klipperne. Efter Fortællingen redder Kong Olaf sig af Faren enten ved at afhugge Troldens Hænder eller ved at forvandle Troldene til Sten.