Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/437

Denne side er blevet korrekturlæst

413

Nordiske Personnavne i England.

Stedsnavn saaledes som i Normandie, men tillige i talrige Sammensætninger som Aschiltorp, Boetorp, Claxtorp, Coupmantorp, Ernulfestorp, Estorp, Gameltorp, Grimtorp, Gunestorp, Ingertorp, Rauenestorp, Saxtorp, Sculatorp, Scotorp, Wichingastorp.

Som Eksempler paa andre Navne af nordisk Herkomst kunne vi nævne: Haselebec, Litelbec, Dale, Cheldal, Rauenedale, Dalegarth, Aykesgarth, Holme, Holt, Lund, Toft, Givertoft, Horninghetoft, Langetoft, Mulwath, Ingulfvestvet. Et karakteristisk Stedsnavn var Thingwall i Yorkshire, hvilket Navn genfindes paa flere Steder i England og Skotland, hvor Nordboer have bosat sig; det betyder den Vold (d. e. Slette), hvor Tinget holdtes, altsaa som Thingvalla paa Island eller Thingvalla, det tidligere Landstingsted for Värmeland.

De nordiske Stednavne forekomme i størst Antal i Femborgomraadet og i Yorkshire, i Westmoreland og Cumberland.

Det er en Selvfølge, at man i Aktstykker og Optegnelser fra Danelagen, som i øvrigt fra hele England, møder nordiske Personnavne i Mængde, saasom Asbeorn, Asmund, Grimketil, Halfdan, Justan, Orm, Sæfugal, Thorfast, Thorgrim, og mange af dem tage blivende Bo i England. Jævnlig have Mænd med disse Navne karakteristiske Tilnavne paa nordisk Maade, saasom Osbern Bulax (Boløxe, hvormed Træer fældes), Tove Prude, Atser Røde.

I de ikke faa Love, som angik Danelagen eller Forholdet mellem de Danske og Englænderne, træffe vi, som alt er sagt, mange Bestemmelser, som afgjort ere nordiske og hvortil vi finde tilsvarende Regler i dansk, norsk eller endog svensk Ret. Nordiske Retsudtryk ere endvidere trængte ind i angelsachsisk Ret fra de Danskes Love og fra Praksis, mange Gange i en noget ændret Form eller saaledes, at der byggedes et engelsk Ord paa Grundlag af det nordiske. Selv Ordet law, Lov, er som Betegnelse for Retsreglen optaget fra Norden. Bylaw, der nu betyder en Retsregel af lokal Natur, en Vedtægt, er det nordiske Bylog eller Loven for Byen. Husthing, der var Nordens Betegnelse for et Møde af en snævrere Kreds, blev anvendt om By møder i York og andre Byer; i vore Dage bruges hustings om en Forhøjning, benyttet af Valgkandidaten ved Parlamentsvalg. Grith, der i Norden betegner den særlig tilstaaede Fred eller Beskyttelse, blev tidlig optaget af Angelsachserne og anvendt i en almindeligere Betydning om Freden. I det hele fæstede mange nordiske Lovudtryk Rod i det daglige Sprog.

Vigtigere var dog den friske Aand, som fra de danske Love i England strømmede ind over den engelske Ret, og som de mange