411
Nordiske Institutioner inden for Danelagen.
satte i England, og store Provinser havde været dem underlagte i flere Slægtled. Danelagens Grænser angives forskelligt i de engelske Kilder, og dens Omraade har til ulige Tider været større eller mindre, men sædvanlig regnes hertil Northumberland og 15 Shirer Syd derfor indtil Wætlingastreet. Her havde Nordboerne pløjet og saaet Landet og i egentligste Forstand været Jordens Dyrkere (Fig. 153). De havde paa mange ejendommelige Maader organiseret deres Samfund; de havde delt deres Landsdele i Hundreder (Herreder), som da ogsaa almindelig gennemførtes i England, eller i Wapentacs. Med dette sidste Navn betegnedes Herredet eller Tingkredsen i hele den nordlige Del af Danelagen, Landet omkring Femborgene og York, idet man nemlig vedtog Beslutninger paa Tinge ved at række Vaabnene i Vejret eller ved at slaa dem mod hinanden (i Skaanske Lov: vapnatak); maaske sigtes der ogsaa til, at Kredsen ved en saadan Handling godkendte sin Høvding.