399
Knuds Tog til Norge 1028.
bøjelige til at staa Olaf bi, saa at han fik meget lidt Mandskab. Fra England havde Knud kun medført 50 Skibe, men fra Danmark kom der henimod 1400 Skibe i alle Størrelser, og med denne store Flaade sejlede han fra Limfjorden til Norge. Han landede ved Agder og lod straks stævne til Ting. Bønderne hyldede ham og gav Gisler, medens Kongen indsatte Embedsmænd. Dette gentog sig i alle Fylker efterhaanden som Knud drog Nord paa, indtil han til sidst i Nidaros stævnede 8 Fylker sammen til Øreting og blev taget til Konge over hele Norge. Thore Hund og Haarek af Thjotta bleve Kongens Lendermænd og svore ham Troskab. Derpaa lod Knud sammenkalde baade sit danske Følge og Nordmændene til et stort Møde, paa hvilket han kundgjorde, hvordan han tænkte at styre de tre Riger. Han satte sin Søn Hardeknud i Højsædet hos sig, gav ham Kongenavn og tildelte ham Danmark. Norge overdrog han sin Søstersøn Hakon Jarl at bestyre. Samtidig smigrede han Ejnar Tambeskælver ved at udpege ham som den, der vilde have været nærmest til dette Hverv, om Hakon ikke havde været, hvorfor ogsaa Ejnar tilsagde Knud Troskab.
Uden at et Spyd var kastet eller et Sværd svunget, var Knud saaledes bleven Norges Herre; han var kommet, havde set og taget. Ganske vist raadede Olaf endnu over Viken og Oplandene, men da Knud atter drog mod Syd, havde Olaf ingen anden Udvej
