| 398 | Knud bestikker norske Stormænd. |
paa Danmark maatte hævnes, og hans mislykkede Tog kunde kun indbyde Knud til at prøve Kræfter med ham i hans eget Land. De mange misfornøjede, som samlede sig i England, hidsede desuden hertil. Men Knud foretrak som altid at udrette saa meget som muligt ved Overtalelser og Penge, førend han greb til Sværdet. Derfor vare hans Udsendinge allerede i Løbet af Vinteren virksomme i Norge; de udbetalte rigelige Summer, og mange tilsagde den rundhaandede Konge deres Tjeneste. Der blev talt aabenlyst derom, og Sighvat Skjald, som nylig havde besøgt Kong Knud i England, kvad dette Vers:
| Avindsmænd af Kong Olaf | Mand, som for tunge Malme | ||
| aabne Punge os bringe, | mildsæl Herre sælger, | ||
| Løn loves højt for Herrens | til mulmsorte Helved stunder. | ||
| Hals, som ej falbydes. | Straffen vil dér ham træffe! |
Kong Olaf nærede nogen Mistanke mod Sighvat og sigtede ham for, at han var bleven Knuds Mand, men Sighvat svarede:
| Knud, paa Guldet ej karrig, | »Kun een Mands Tjener hver Time — | ||
| kræved mig, om jeg ej ævned | tykkes mig — lykkes det være!« | ||
| tjene ham huldt, som jeg hylded | Saalunde jeg troede svare | ||
| Herskeren ædle Olaf. | sanddru —hver Mand kan det vidne! |
Da genvandt Sighvat Skjald sin Herres Velvilje.
Det var rygtedes i Norge, at Knud havde ladet en stor Hær udbyde i Danmark, og de misfornøjede bleve derfor end mindre til-
) Kong Olaf blev i Kampen saaret ved et Hug over Knæet. han satte sig paa en Sten, og her tilføjedes der ham yderligere et Stik i Underlivet og et Hug i Halsen, hvilket gerne fremstilles paa de gamle Afbildninger. En af hans Banemænd var Lendermanden Thore Hund.
