398
Knud bestikker norske Stormænd.
IX.
Knud drager til Norge og underlægger sig Landet. Kong Olafs Genkomst og Fald ved Stiklestad.
Kong Olafs Overfald paa Danmark maatte hævnes, og hans mislykkede Tog kunde kun indbyde Knud til at prøve Kræfter med ham i hans eget Land. De mange misfornøjede, som samlede sig i England, hidsede desuden hertil. Men Knud foretrak som altid at udrette saa meget som muligt ved Overtalelser og Penge, førend han greb til Sværdet. Derfor vare hans Udsendinge allerede i Løbet af Vinteren virksomme i Norge; de udbetalte rigelige Summer, og mange tilsagde den rundhaandede Konge deres Tjeneste. Der blev talt aabenlyst derom, og Sighvat Skjald, som nylig havde besøgt Kong Knud i England, kvad dette Vers:
Avindsmænd af Kong Olaf
aabne Punge os bringe,
Løn loves højt for Herrens
Hals, som ej falbydes.
Mand, som for tunge Malme
mildsæl Herre sælger,
til mulmsorte Helved stunder,
Straffen vil dér ham træffe!
Kong Olaf nærede nogen Mistanke mod Sighvat og sigtede ham for, at han var bleven Knuds Mand, men Sighvat svarede:
Knud, Paa Guldet ej karrig,
kræved mig, om jeg ej ævned
tjene ham huldt, som jeg hylded
Herskeren ædle Olaf.
»Kun een Mands Tjener hver Time —
tykkes mig — lykkes det være!«
Saalunde jeg troede svare
sanddru — hver Mand kan det vidne!
Da genvandt Sighvat Skjald sin Herres Velvilje.
Det var rygtedes i Norge, at Knud havde ladet en stor Hær udbyde i Danmark, og de misfornøjede bleve derfor end mindre til-
- ↑ Kong Olaf blev i Kampen saaret ved et Hug over Knæet, han satte sig paa en Sten, og her tilføjedes der ham yderligere et Stik i Underlivet og et Hug i Halsen, hvilket gerne fremstilles paa de gamle Afbildninger. En af hans Banemænd var Lendermanden Thore Hund.
